
21 visninger
1 svar
-
helpSpørg lægen:
Hej
Jeg har et normalt bmi på ca. 22 og skal snart have foretaget en stor maveplastik med opstramning af bugvæg.
Mit spm. er om det kan ses på maven, hvis man efterfølgende taber sig f.eks. 3 kilo. Altså om maveskindet bliver lidt slapt igen. Jeg har nemlig en tendens til at svinge nogle kilo afhængig af aktivitetsniveau etc. og vil jo ikke have, at resultatet bliver dårligt.
Kære spørger
I forbindelse med din operation vil det være ideelt, at du vejer det, som du gerne vil være på og forbliver på fremover. At du svinger 2-3 kg i vægt generelt ændrer formentlig ikke på dit resultatet, men for at få et mere præcist svar, vil jeg anbefale, at du henvender dig til den plastikkirurg, som har undersøgt dig.
Med venlig hilsen
Daniel Yadete
Speciallæge i plastikkirurgi og kosmetisk kirurgi