
106 visninger
1 svar
-
helpSpørg lægen:
Min følelse i mine brystvorter er minimale, og strutter kun ved bidende kulde. Det går mig rigtig meget på, og jeg tror måske at det også er årsagen til, at jeg er meget ked af mine bryster.
Jeg er 19år, bruger en 70H og er født med tendens til hængende bryster.
Jeg har altid haft hængebryster og det påvirker mig rigtig meget! Jeg vil helst ikke vise dem, og holder mig rigtig meget tilbage, fordi jeg er flov over deres udseende, dels pga. min manglende følelse i brystvorterne og at de hænger som havde jeg født 3 børn.
Derudover vil jeg lige nævne, at jeg har meget dybe fuger i mine skuldre og ikke kan sidde/stå oprejst, da det giver rygsmerter.Kan min manglende følelse skyldes at jeg hader min barm, og kan jeg evt. få tilskud til et brystløft?
Kære du.
Det er da rigtig synd for dig, at du har et så dårligt forhold til din barm.For at få tilskud til en brystformindskende operation, skal du have fysiske gener, som furer i skuldrene, ondt i hovedet. Du skal være normalvægtig og jeg mener også, at du skal være indstillet på at din barm bliver halveret ved en evt. operation. Men gå til din læge, som skal henvise dig til en
plastikkirurgisk afdeling på det hospital, du hører ind under. Hvis de accepterer at operere dig og de har lang ventetid, kommer du ind under frit sygehusvalg.
Held og lykke med det.
Mvh
Hans Henrik Steenfos
Speciallæge i plastikkirurgi