Debatforum Brystoperation Kan man få lavet et brystløft 2 gange? flag
  • Avatar of mariemarie
    0
    2
    helpSpørg lægen:

    Kan man få lavet et brystløft 2 gange?

    27. december 2016

    Hej

    Jeg er en kvinde på 32 år, som fik et brystløft, da jeg var 18 år. Det var et stort brystløft (ankeret), hvor der er lagt snit under brystet, op til det mørke område omkring brystvorten og rundt om. Jeg har været meget glad for brystløftet, da jeg havde ret deforme bryster.

    Jeg har nu født for ét år siden og mine bryster har væsentligt ændret udseende. De hænger meget mere og det brune område om brystvorten er blevet meget større (Jeg ammede ikke). De er også blevet mindre.

    Jeg kunne godt tænke mig, at få dem løftet igen, da jeg er ked af den måde, som de ser ud på. Jeg er normalvægtig (172 cm og 63 kilo) og er sund og rask. Men kan man lave et brystløft igen, altså to gange?

    Det skal lige tilføjes, at jeg ikke skal have flere børn. På forhånd mange tak.

    Avatar of Daniel Yadete
    3
    32
    Besvaret den 10. januar 2017

    Tak for dit spørgsmål.

    Et brystløft kan være en rigtig god løsning, hvis brystet efter fx graviditet, amning, vægttab eller ældning taber noget af sin elasticitet, hvorved brystet mister sin naturlige facon, fasthed og begynder at synke.

    Hvilken form for brystløft man har brug for, er altid en individuel vurdering og kræver forudgående konsultation hos en speciallæge i plastikkirurgi.

    Hvis brystet blot har et lille hæng, kan man nogen gange klare det med et cirkulært løft. Dvs. at man kan nøjes med et ar rundt om det pigmenterede område ved brystvorten.

    Hvis brystet hænger noget mere, har man ofte brug for et større brystløft. Enten i form af et lodret løft (cirkulært ar om det pigmenterede område ved brystvorten og lodret ned i brystets midtlinje) eller i form af et stort brystløft med såkaldt ”ankerar” (cirkulært ar om det pigmenterede område ved brystvorten, lodret ned i brystets midtlinje, samt i folden under brystet).

    Hvis man har præsteret et meget stort vægttab, så kan man ofte ikke nøjes med et af de ovenstående brystløft, men har hyppigt behov for det nogle (bl.a. undertegnede) kalder et udvidet stort brystløft (samme ”ankerar” som ved stort brystløft, dog forlænget ud på siden af brystkassen), hvor man også korrigerer vævsoverskud på siden af brystkassen, samt får rekonstrueret folden under brystet.

    Som jeg læser dit spørgsmål, så har du fået foretaget et stort brystløft (”ankerar”) for 14 år siden med et godt resultat, som nu efter dit udsagn har ændret væsentligt udseende.

    Som udgangspunkt kan man godt foretage et fornyet stort brystløft med ”ankerar”, hvor man skærer dit gamle ar bort og laver et nyt identisk ar i forbindelse med løftet.

    Der er altid risiko for komplikationer og følgevirkninger ved en operation, men i forhold til første gang du blev opereret vil der være en forøget risiko for komplikationer og følgevirkninger, hvis man udfører et nyt brystløft. Hvor stor risikoen er, afhænger af hvilken operationsteknik, man har anvendt første gang, samt hvilken operationsteknik som er påkrævet ved din nye operation.

    Jeg vil umiddelbart tro, at du godt kan få foretaget et nyt stort brystløft, men det kræver en forudgående konsultation og vurdering hos en speciallæge i plastikkirurgi.

    Venlig hilsen
    Daniel Yadete
    Speciallæge i plastikkirurgi

Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.