
55 visninger
1 svar
-
helpSpørg lægen:
Jeg har svære smerter 4 måneder efter et facelift. Vil en re-operation hjælpe eller hvad kan jeg gøre?
13. august 2017Hej
Jeg er blevet opereret i udlandet for knap 4 mdr. siden og har haft et forfærdeligt forløb. Operationen gik ok, men efter at jeg var kommet hjem startede problemerne. Kirurgen skriver således:
Postoperativt udvikles retroaurikulære perfusionsproblemer med epiteliolyse af den retroaurikulære hudlap på begge sider. Præaurikulært udvikles små fuldhudsnekroser. (Citat slut)
Jeg har stadig efter knap 4 mdr. sår der ikke vil helé op i højre tinding, men værst af alt smerter i begge sider af ansigtet fra tinding og ned mod kindben og hen mod ørerne. Min egen læge har udskrevet gabaratio medicin, for at afhjælpe disse ansigtssmerter.
Mit spørgsmål går på: Hvis disse smerter er nervesmerter, vil de så være permanente? Vil en kirurg her fra panelet kunne hjælpe mig? Vil en reoperation hjælpe? Kan evt. fremsende billeder hvis ønskes.
Har inderligt brug for råd, min situation er ulidelig.
Med venlig hilsen
GitteKære Gitte
Vævsdød (hudnekroser) er en sjælden omend velkendt komplikation til ansigtsløft. Huden vil hele ligeså langsomt, men slutresultatet bliver som regel ganske pænt. Man vil i en periode opleve nervesmerter, som ganske korrekt kan behandles med Garbapentin.
Kun tiden kan vise, hvordan disse nekroser heler op. Undertiden får man fortykkede ar, som man kan behandle med binyrebarkhormon, men i første omgang må man afvente en normal opheling af sårene.
Det er vigtigt, at sårene får mulighed for at hele så godt som muligt ved at holde sårene rene med daglig afvaskning og kontrol hos lægen, hvor sårene bliver renset. Skulle der opstå infektion, skal der behandles med antibiotika.
Med venlig hilsen
Bo Jønsson
Speciallæge i plastikkirurgi og kosmetisk kirurgi