
112 visninger
1 svar
-
helpSpørg lægen:
Hvor lang tid efter efter en fedtsugning, forsvinder depoterne på mine yderlår?
2. december 2016Hej,
Jeg har fået en fedtsugning til behandling af ridebukselår. Det er 3 dage siden i dag, og jeg har fået fjernet bandagen for at få den vasket.
Med bandagen synes jeg at det så helt perfekt ud, men da den så kom af, så jeg at depotet på yderlårende stadig er der. Jeg ved godt at det måske er for tidligt til at bedømme, men jeg vil bare høre: Er det normalt, at de stadig er der og om de nok skal forsvinde med tiden?
check_circleBedste svarKære spørger
3 dage efter en fedtsugning vil der stadig være en del væske i vævet, som er fedtsuget. Dette er dels væske indsprøjtet under operationen, dels væske fra kroppen selv på grund af operationen. Denne hævelse varer ofte flere uger, og det er netop derfor, at det er så vigtigt at bruge sit kompressionstøj.
Det endelige resultat kan man først vurdere efter 3 – 6 måneder.
Med venlig hilsen
Christian Sneistrup
Speciallæge i plastikkirurgi og kosmetiske operationer