
196 visninger
1 svar
-
helpSpørg lægen:
Hej lægepanel :)
Jeg er en ung medicinstuderende, som overvejer at få fjernet nogle modermærker omkring navlen (8 cm lateralt og i samme højde som navlen), men da jeg dyrker sport på relativt højt plan,
har jeg visse bekymringer omkring den postoperative fase.
Hvis jeg får fjernet disse modermærker, er jeg godt klar over, at jeg skal
holde en pause fra sporten (som iøvrigt er fodbold, der jo er meget fysisk), men jeg vil derfor høre jer, om man kan tillade sig – uden at få sindssygt grimme ar – blot at
løbetræne i den tid, hvor man har stingene siddende (selvfølgelig først et
par dage efter operationen)?
Det drejer sig om nogle forholdsvis små
modermærker, som jeg ikke tror, vil resultere i alt for dybe sår. Men nu er maven trods alt “spændt” forholdsvis meget op fra naturens side, så jeg har alligevel mine bange anelser mht. stingene, som muligvis kunne sprænge under de kontraktioner, som mavemusklerne laver under løb?
Som min email nok indikerer, ved jeg ikke særlig meget om lige netop dette her, så håber I vil være mig behjælpelig med et svar:)
Desuden – må man gå i bad efterfølgende? – og hvor længe skal plasteret/forbindingen sidde, inden man må tage den af?
Mvh. Anders JohannsenKære Anders Johansen
Det var mange spørgsmål og vurderinger, og det bedste er, at du opsøger en læge med henblik på en konsultation.
Fysisk anstrengelse medfører en risiko for, at sammensyningerne springer op, og dette kan resultere i et ret skæmmende ar. Dette er selvfølgelig afhængigt af, hvor store modermærkerne er. Du kan gå i bad et par dage efter operationen.
Med venlig hilsen
Christian Bang
Speciallæge i plastikkirurgi