Her finder du information om anti-aging, som er alle ikke-kirurgiske kosmetiske lægebehandlinger så som laserbehandling, indsprøjtning af fillers eller Botox og udglatning af rynker og furer. Anti-aging-behandlinger kan forynge din hud, fjerne blandt andet hår, vorter, karsprængninger, rødme og tatoveringer, samt udglatte rynker og furer.
Her på siden finder du links til beskrivelse af de anti-aging-behandlinger, der findes. Du kan også se de klinikker, som udfører behandlingerne og deres priser.
Ofte stillede spørgsmål om anti-aging
Hvad er forskellen på Aquamid og Perlane / Restylane?
Alle tre produkter er det man kan kalder for enten fillers, vævsfyldere eller fyldstoffer. Disse injicerbare implantater kan fyldiggøre dine læber og markere dine kindben. Derudover kan de også udylde dine rynker og furer i ansigtet. Forskellen på Aquamid og Restylane / Perlane er, i korte træk, at kroppens enzymer ikke kan nedbryde Aquamid, når det først er indsprøjtet i kroppen. Det betyder derfor også, at Aquamid giver et permanent resultat. Restylane eller Perlane har kun en midlertidig effekt, hvorfor man jævnligt er nødsaget til gentagende behandlinger, hvis man ønsker at opretholde virkningen.
Findes der alternativer til de injicerbare implantater, som Aquamid, Perlane og Restylane?
Ja, det gør der. Man kan nemlig også få indsat ansigtsimplantater ved et kirurgisk indgreb. Denne metode kan i nogle tilfælde være mere hensigtsmæssig at benytte sig af. Kirurgisk indsættelse af et eller flere ansigtsimplantater er meget velegnet, hvis man ønsker en markant forandring på eksempelvis kindbenet eller hagen med stor fylde. En plastikkirurg kan forklare og rådgive dig om ved en konsultation, hvad der er mest hensigtsmæssig for dig.
I hvor lang tid har man kendt til Aquamid?
Aquamid er en hydrogel, som er neutral og ugiftig og som desuden består af 97,5% vand. Gellen stammer oprindeligt fra Rusland og har længe, med succes, været brugt i flere østlande. De videnskabelige data om dette produkt går ti år tilbage.
Er der risiko for komplikationer ved behandling med Aquamid, Restylane eller Perlane?
Ja, der er risici for komplikationer ved enhver operation. Også ved en injektionsbehandling. Disse er heldigvis sjældne. Når kirurgen indsprøjer én af disse fillers, er der nemlig risiko for at føre bakterier ind under huden. De typiske tegn på infektion er hævelse, varme og smerter. Derfor skal din hud også inden behandling desinficeres med sprit. Hvis du alligevel får mistanke om infektion skal du straks tage kontakt til din behandler, så han kan gøre noget herved.
Er der risiko for komplikationer ved behandling med Botox?
Ja, ligesom der er risici for komplikationer ved behandling med Aquamid, Restylane og Perlane er der også risici ved en Botox-behandling. Blandt andet kan infektion forekomme. Læs mere om dette under komplikationer ved en filler-indsprøjtning.
Hvad er forskellen på Botox og Aquamid, Restylane og Perlane?
Disse produkter har alle det til fælles, at de injiceres (indsprøjtes) i huden. Aquamid, Restylane og Perlane er det man kalder for fillers, vævsfyldere eller fyldstoffer. Disse har til formål at udfylde furer i ansigtet eller at forstørre/fremhæve kindbenene eksempelvis. Botox er derimod en gift, som forhindrer frigivelsen af signalstoffer mellem nerve og muskel, hvilket fuldstændigt afslapper musklen. Herved har dette produkt altså effekt på de dynamiske/mimiske rynker.
Er én Aquamid-behandling nok?
Sandsynligvis ikke. Men det kommer helt an på det aktuelle problem og dit ønske. Aquamid indsprøjtes nemlig lag på lag. Spørg din plastikkirurg ved en konsultation om, hvor mange behandlinger der er nødvendigt at få foretaget, for at opnå det resultat du ønsker.
Kan Botox hjælpe, hvis jeg sveder meget?
Ja, en behandling med enten Botox eller Dysport kan afhjælpe dette problem. Uanset om du har tendens til at svede meget under armene eller i håndfladerne. Men vær dog opmærksom på, at der er nogle som sveder i en sådan grad, at kun et kirurgisk indgreb kan hjælpe herpå. En plastikkirurg kan fortælle, hvorvidt en Botox-behandling eller en operation er mest hensigtsmæssig for dig..
Kan medicin hjælpe på mine svedproblemer?
Måske kan medicin hjælpe på dit problem. Hvad enten du måtte døje med stor svedtendens i håndfladerne, under fødderne eller under armene, bør du i første omgang opsøge din egen læge. Han eller hun kan fortælle, hvorvidt medicin kan afhjælpe dit problem. Tabletter på recept er en af mulighederne i dag, men de har desværre ofte en del bivirkninger, så som udtalt mundtørhed, og i enkelte tilfælde kan de give synsbesvær. Lykkepiller er måske også en fornuftig mulighed. En behandling med aluminiumklorid i en alkoholopløsning eller Iontoforese, som er en slags elektrisk antiperspirant har også vist sig nyttigt. Som det fremgår af KosmetiskGuide.dk's trin for trin-guide kan en Botox-behandling i nogle tilfælde også afhjælpe problemer med stor svedtendens. I nogle tilfælde er et kirurgisk indgreb, hvor man fjerner hud og svedkirtler, eneste effektive metode. Resultatet ved en sådan operation er permanent. Tal med din egen læge herom.
Hvad er epilering?
Epilering eller at epilere kommer fra latin, og betyder at fjerne/plukke/borttage hår. Det er i øvrigt afledt af pilus (hår). Ved epilering er der altså tale om en mere eller mindre permanent fjernelse af hår i skønhedsøjemed eller for at behandle en sygdom. Epilering forbindes ofte med hårfjerning ved hjælp af en varm nål. Ved denne metode brænder man hårløgene over ved at stikke den varme nål ned i hver hårsæk. Det er en langvarrig affære og det kan gøre temmelig ondt.

Mylooks Community