0 visninger

24 svar

  • Avatar of Anila
    3
    14
    15. april

    Hej @Anja28

    En lille opdatering til dig og eventuelle fremtidige læsere som lovet! 

    Nu kan vi jo, med et negativt svar på corona-passet, endelig tage til sverige, så jeg var forbi Lotusklinikken hos dr. Selma i går! Det gik rigtig fint, jeg blev undersøgt, tegnet på og fik forklaret en masse. Dr. Selma er en rar og rolig kvinde som virker enormt sikker i sit arbejde. Hun besvarer gerne alle ens spørgsmål og har en masse før og efter billeder hun også gerne viser frem, hvis ønsket.

    Alt i alt følte jeg mig lige så godt taget imod som hos Citadell klinikken, men grundet at intimkirurgi er Lotusklinikkens speciale, er mit valg nu endeligt faldet på dem og mit indgreb er booket til d. 19 maj, altså lige om lidt! 

    Jeg har som udgangspunkt valgt lokalbedøvelse af de grunde, at det er super hårdt for kroppen at være i fuld narkose og man helst skal sigte efter at være det så få gange i livet som muligt og derudover spiller prisen også en lille rolle. Men jeg må indrømme at jeg stadig er i tvivl og godt ved hvor stor en grænse det bliver for mig at skulle overkomme, at ligge vågen under indgrebet på dagen 

    Prisen for reduktion af de indre kønslæber + reduktion af forhuden / clitoral hood er 37.000 svenske kroner, altså lige omkring 27.000 danske, og det bliver så dyrere hvis man ønsker fuld narkose og billigere hvis man kun skal have en af delene udført.

    Man får kontrakter, en sundhedsdeklaration og “before and after surgery” papirer med hjem. De to førstnævnte skal afleveres en måned før indgrebet og pengene skal betales senest 14 dage før.

    Vælger man fuld narkose bliver indgrebet ikke foretaget i Malmø (jeg synes hun sagde det var i Helsingborg men er faktisk ikke helt sikker), under lokalbedøvelse foregår det i samme klinik i Malmø som man er til konsultation i.

    Om selve indgrebet fortæller Dr. Selma at hun benytter trim-metoden (og ikke wedge-metoden). Hun efterlader omkring 1 cm af kønslæberne men disse vil efterfølge “krympe / trække sig en smule sammen” og dermed blive lidt mindre. Det kommer til at tage en time til halvanden fra start til slut (ca. 30-40 min. for selve indgrebet vidst nok) og så ligger man til observation en-to timer efterfølgende, inden man bliver sendt hjem. Det er vigtigt at have en chauffør med, og man skal som minimum tage en uge fri fra arbejde, gerne to, med mindre man kan arbejde liggende hjemmefra.

    Jeg tror det var alt hvad jeg lige kunne komme i tanke om fra i går. Spørg endelig ind hvis der skulle være noget og ellers opdaterer jeg tråden igen løbende 

    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 1 uge af Avatar of Anila Anila.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 1 uge af Avatar of Anila Anila.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 1 uge af Avatar of Anila Anila.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 1 uge af Avatar of Anila Anila.
    0
    0
    16. april

    Hej @anila

    Tusind tak for den detaljerede opdatering! Det er sådan en stor hjælp, når man bevæger sig i en jungle af læger og forskellige holdninger til denne form for operation.
    Dejligt at høre, at du har fået et godt indtryk af dr. Selma 
    Hun lyder i den grad grundig og rigtigt fint, at man også kan få lov til at at se nogle før/efter-billeder. Det vidner da i hvert fald om, at hun også selv er tilfreds med det, hun laver.

    Jeg har selvsagt ikke meget forstand på teknikkerne til denne operation. Eneste jeg har læst er, at wedge-metoden skulle givet et mere naturligt-udseendet resultat end trim-metoden, men det må jo komme helt an på, hvordan man i forvejen ser ud dernede og kyndighed fra lægens side. Trim-metoden lader til at være den mest almindelige. Sagde hun noget om for elle imod i forhold til det?

    Åha, jeg kan sagtens forstå, at du gruer for at være vågen til operationen. Jeg ville have det på præcis samme måde, men ligesom dig fortrækker jeg også lokalbedøvelse fremfor fuld narkose. Så længe man ikke mærker noget. Det er næsten også lige før, at jeg ville synes, at det var mere ubehageligt at være helt bevidstløs end at være til stede. Jeg  må have noget med, at jeg gerne vil være i kontrol 

    Jeg har netop booket en tid hos Lotus Kliniken, men der er en del ventetid, så jeg har først fået en tid d. 11 maj. Men nu sker der heldigvis noget efter flere års ventetid. Ej, men din operation er jo lige om lidt. Spændende! Stort pøj pøj med det. Jeg krydser fingre for, at det vil gå dig godt, og at du må være så smertefri som muligt efterfølgende 

    Du må endelige opdatere, når du får tid og lyst, og jeg vil gøre det samme 

    Avatar of Anila
    3
    14
    6. maj

    Hej igen @Anja28, jeg er simpelthen så glad for at du kan bruge det 

    Ja lige præcis, jeg følte virkelig at Selma havde styr på sine ting og man kunne mærke at indgrebet var ren rutine for hende og at hun havde gjort det 10.000 gange før, mindst! 

    Det er sjovt du nævner det med wedge metoden, for det var lige præcis samme opfattelse jeg havde forud for konsultationen. Jeg var næsten overbevist om at det var denne metode hun brugte da jeg som dig også har haft indtrykket af at det klart var den bedste metode og sikrede mest naturlige resultat, så jeg blev også en smule overrasket. Hun talte ikke som sådan for og imod de to metoder men fortalte at man næsten ikke vil opleve ardannelse med hendes metode (med mindre man har usædvanlig tendens til dette), at det (for hende) er denne metode som giver flotteste og mest naturlige resultat, og derudover, at hun ikke bruger alm. skalpel til indgrebet, da bladet faktisk er tykkere og mindre skarpt end hvad de benytter. Nu kan jeg godt nok ikke husket navnet på det udstyr hun bruger, men det skulle være et ultra tyndt og skarpt blad som samtidig “brænder”/lukker såret mens det skærer, i stedet for først at gøre det ene og så det andet, derfor vil der også forekomme så lidt blødning som muligt hvilket jo lyder meget lovende  Udover det viste hun mig jo en masse før og efter billeder af kvinder som havde ret forskellige udgangspunkter, og de var alle simpelthen blevet så fine, ensartede og harmoniske. Jeg bed også lidt mærke i, at hun fortalte mig at der ingen risiko ville være i forbindelse med fødsel senere hen hvor Ole (som jo benytter en form for wedge-metode) derimod havde sagt at der godt kunne være øget risiko for at sprække under en evt. fødsel, ved ikke om det har noget med snittet/arrets placering at gøre 
    Hvis du får en endu mere uddybende forklaring omkring metoden, d. 11, så fortæl endelig! og fedt du skal afsted, det er jo lige om lidt nu 

    Jeg kan godt følge dig i det der med at være lidt i kontrol haha, men ugh bare tanken om at kunne mærke at der sker noget dernede og vide hvad der foregår, giver mig lidt gummi/spaghetti-ben  Man skulle maks kunne mærke svien i et kort moment, når selve bedøvelsen bliver sprøjtet ind, men du har bedøvelsescreme på forud for dette.
    Jeg har overvejet at spørge om jeg må have et head-set i under indgrebet og så sætte noget mindfulness eller en podcast på, men samtidig ved jeg ikke om jeg gerne vil kunne høre hvad der foregår – anyway, det må jeg lige få spurgt om dagen før indgrebet hvor man bliver ringet op 

    Selvom der har været lidt ventetid på din konsultation så er den gode nyhed at der ikke virkede til at være særlig lang ventetid på selve indgrebet! Jeg kunne sagtens være kommet til før d. 19. men grundet en masse begivenheder og fødselsdage passede det mig bedst dér.
    Og tusind tak! Jeg håber også at alt forløber så glat som muligt for dig, og at du i første omgang også kommer til at få en god oplevelse til konsultationen – Skriv endelig når du har været der  Jeg regner med at skrive lidt herinde efter opkaldet dagen før, på selve dagen, og lidt jævnlige opdateringer i løbet af de første to uger i hvert fald – Åååh det bliver spændende og nervepirrende 

    Avatar of Anie
    1
    1
    11. august

    Hej Anila

    Tusind tak for oprettelsen af denne tråd. Den har hjulpet mig til selv at vælge Lotusklinikken i Malmø, hvor jeg har tid i september.
    Må jeg spørge, hvordan det er gået efter indgrebet? Er du tilfreds med resultatet, og hvordan gik det med de første 1-2 uger efter indgrebet?
    Håber du har lyst at fortælle 

    Avatar of Anonym309
    0
    1
    18. august

    Hey Anie,

    Vil du ikke skrive, hvordan det gik for dig? 🙂

    Er selv meget interesseret i operationen!

1 Side 2

Du skal være logged ind for at svare på denne tråd.

Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.