Fora Brystoperation Er usikkerhed normalt?flag

0 visninger

5 svar

  • Avatar of Littlemisssunshine
    4
    19

    Er usikkerhed normalt?

    23. juli

    Hej,

    Jeg har netop betalt for min BFO til august, og kan mærke at det hele pludselig er “kommet tæt på” og sat gang i tankerne.

    På den ene side glæder jeg mig rigtig meget til at få lavet mine bryster. Jeg glæder mig til min kommende feminine figur, og jeg glæder mig til at slippe for den daglige frustration over at tage en super-push-up-bh, og ikke mindst at slippe for min skuffelse når jeg prøver at finde en ny bh.

    På den anden side er jeg blevet meget i tvivl om det er det rigtige. Jeg var flere år om at træffe den endelig beslutning, og som mor til to små piger, havde jeg adskillige grunde til at det var en dårlig ide. Jeg kan også mærke at jeg har det lidt svært med at fortælle folk omkring mit valg (jeg skal tage fri og melde afbud til nogle ting, der medfører spørgsmål).

    Jeg synes egentlig jeg var helt afklaret med min beslutning og ikke mindst glædede mig til min BFO, men nu hvor det er tæt på, giver en usikker mavefornemmelse.

    Er det noget I andre har oplevet, eller plejer man normalt KUN at glæde sig?

    Avatar of Stinetb
    7
    19
    23. juli

    Jeg har lige fået lavet en BFO i mandags og jeg havde samme tanker som dig. Jeg er også mor til to piger på 2 og 7 og jeg har også haft svært ved hvordan jeg skulle forklare (specielt den store) at hun skal være glad for sig selv når jeg selv får lavet mine bryster.
    jeg er så heldig at jeg har ferie i denne uge og arbejder hjemmefra i næste uge så der er ingen fra mit arbejde der kommer til at lægge mærke til at jeg mangler eller bevæger mig anderledes.
    Jeg tror at det er helt normalt at have det sådan og bortset fra i går (hvor jeg havde mega ondt) har jeg overhovedet ikke fortrudt min beslutning. Jeg glæder mig til jeg er smertefri så jeg kan give mine børn et kæmpe kram igen for det savner jeg så meget! Men ellers glæder jeg mig bare til at jeg kan se mig selv i spejlet og være glad for helheden igen😊

    selvfølgelig skal du mærke godt efter om det er det rigtige for dig men jeg tror der er flere der går med samme tanker inden operationen. Det er trods alt en stor ting at få lavet😊

    held og lykke med det hele. Jeg er sikker på at det bliver super godt😊


    BFO d. 19/7 hos Aleris Hamlet Aalborg - Mathilde Breitenbauch. 350 ml moderat plus Mentor rund
    Avatar of MarP
    1
    1
    23. juli

    Hej,

    Jeg har fået lavet min BFO for 2 uger siden og havde egentlig forventet, at jeg op til operationen ville opleve den usikkerhed du nævner. Men oplevede kun ren forventningsglæde.

    Jeg er 45 år og havde stort set intet bryst inden. Jeg har aldrig været flov over min flade barm og havde derfor aldrig troet at jeg ville være “en af dem” som fik silikone bryster. Jeg havde dog den samme frustration som du nævner omkring køb af undertøj og i en intim relation irriterede det mig også lidt at brysterne hurtigt blev overset :-).

    Derfor besluttede jeg mig for at undersøge muligheden for at få brystforstørrelse med eget fedt. Til forundersøgelsen blev det hurtigt konkluderet at jeg ikke havde fedt nok til selv et beskedent resultat. Så når jeg nu var der kunne jeg jo lige så godt prøve nogle implantater. Den glæde jeg følte i hele kroppen ved at se mig selv med den fyldte bh overraskede mig virkelig. Da jeg kom hjem kunne ikke glemme fornemmelsen af at have bryster “mellem armene” og vendte og drejede det meget med de tætteste veninder. Som en klog veninde sagde, den glæde du følte til forundersøgelsen siger næsten det hele – det savn kan du ikke løbe fra. Konklusionen blev derfor også ret hurtigt at jeg skulle have dem lavet og et par dage efter bookede jeg operationsdagen.

    Ventetiden føltes uendelig lang og som nævnt følte jeg kun forventningsglæde.

    Jeg ved ikke om du kan bruge min beskrivelse til noget i forhold til den usikkerhed der har meldt sig hos dig. Men kan kun råde dig til at mærke efter hvad du følte ved at se dig selv med bh’en til forundersøgelsen og hvad din motivation for at ændrer dem er.

    Jeg valgte anatomiske implantater i en forholdvis beskeden størrelse. Nu er de kun 14 dage gamle men er SÅ tilfreds med resultatet indtil videre og har stort set ikke haft nogen smerter (kun lige de første par dage og bestemt til at holde ud). Selvom de stadigvæk er hævede kan jeg passe alt mit normale tøj og med tøj på er der ingen der vil kunne se at jeg har fået lavet bryster.
    Til gengæld er jeg overrasket over hvor meget mere feminin jeg allerede føler mig. Jeg går allerede meget mere feminint klædt i kjoler og nederdele, for tøjet falder bare flottere når der er lidt figur. Så selvom jeg i mange år ikke har kunne se formålet med at ændre på sin krop må jeg nu sige,  at det er det bedste jeg nogensinde har gjort.

    Avatar of MjKryh
    7
    47
    28. juli

    @Littlemisssunshine skrev:

    Hej,

     

    På den anden side er jeg blevet meget i tvivl om det er det rigtige. Jeg var flere år om at træffe den endelig beslutning, og som mor til to små piger, havde jeg adskillige grunde til at det var en dårlig ide. Jeg kan også mærke at jeg har det lidt svært med at fortælle folk omkring mit valg (jeg skal tage fri og melde afbud til nogle ting, der medfører spørgsmål).

    Jeg synes egentlig jeg var helt afklaret med min beslutning og ikke mindst glædede mig til min BFO, men nu hvor det er tæt på, giver en usikker mavefornemmelse.

    Er det noget I andre har oplevet, eller plejer man normalt KUN at glæde sig?

    Hej,

    Jeg blev opereret den 26. maj og havde det præcis på samme måde som du beskriver inden operationen. Ja, endda næsten helt ind i operationsstuen “gør jeg virkelig det her?!”

    Selvom jeg havde truffet beslutning og ligesom du havde overvejet det i flere år inden, så var jeg jo samtidig også gået væk fra tanken igen. Hvorfor gjorde jeg det? Ville det hjælpe med de daglige negative tanker, de daglige frustrationer i påklædning, utilpasheden i egen krop og manglende feminitet? Hvad med alle risici? Er jeg fin som jeg er? Hvad vil andre tænke, skal jeg sige noget? Osv. osv. Samtidig var der også en begejstring og spænding på hvordan min krop vil se ud efter, alle de kjoler, bikinier og bh’er, der pludselig ville være mulige.

    Det fortsatte hele vejen indtil dagen kom, da jeg tænkte gud nej er jeg nu forhastet i min beslutning, har jeg tænkt over det her. Men det har vi jo. Man lægger sig ikke under kniven (specielt ikke som mor, som du er) uden omtanke.

    Her 2 måneder senere er tankerne er helt væk, jeg glæder mig til at klæde på om morgenen, jeg har lyst til at gå rundt topløs (hvilket jeg ALDRIG har haft før) og jeg er 100% sikker på det var den helt rigtige beslutning, men vigtigst det helt rigtige tidspunkt. Stol på dig selv, der er en grund til det nu er gået fra tanke til handling.

    Jeg tog også fri uden at sige hvorfor, da det ikke vedkommer nogen. Jeg meldte også afbud og bare sagde jeg havde andre aftaler. Jeg frygtede at fortælle det til min familie, men de har været så støttende. Jeg har kun fortalt få tætte veninder, andre har jeg sagt selv må opdage det og hvis de siger noget, så er det deres problem. Jeg vælger min egen måde at leve mit liv på, ikke deres, og hvis de tror jeg ikke har været velovervejet i dette også, så kender de mig ikke særlig godt. Indtil videre har der kun været positive tilbagemeldinger, men jeg tænker måske der kommer lidt øf fra nogen senere – måske kollegerne er jeg mest nervøs for.

    Samtidig så ved jeg ikke med jer andre, men jeg er blevet mere afslappet omkring, at det er sket og jeg har implantater (Der er desværre stadig et vis stigma forbundet med det, og måske i lige så høj grad, at VI stadig tror der er et stigma. Men det er der måske ikke rigtig længere?). Hvis de spørger, så fint – det kan jeg godt klare nu. Hvis ikke, så vil jeg ikke nødvendigvis sige noget aktivt heller. Det er helt op til dig hvad du vælger at melde ud/ikke melde ud og hvornår og til hvem.


    FU: 20/4-21, Amalieklinikken
    BFO: 26/5-21, Amalieklinikken, mentor dråbeformede, 355 ml medium profile
    Før: 75A
    Nu:80B/75C
    Avatar of Littlemisssunshine
    4
    19

    Hej MjKryh,

    Tusind tak for dit svar. Det var lige det jeg havde brug for at læse!

    Jeg er helt enig i det du skriver med at man gerne vil være med til at nedbryde stigmatiseringen. Jeg har fra start af gerne ville være meget ærlig omkring det. Måske fordi ærlighed for mig bliver en form for “lovliggørelse” af at jeg på en eller anden måde føler jeg underlægger mig skønhedsidealer, som virkelig ikke ønsker at lære mine børn.
    Men jeg kan godt mærke ærligheden er lidt svær, fordi jeg egentlig synes det lyder helt gak, når jeg fortæller at jeg skal have lavet mine bryster 🙈

    Avatar of MjKryh
    7
    47
    29. juli

    @Littlemisssunshine skrev:

    Hej MjKryh,

    Tusind tak for dit svar. Det var lige det jeg havde brug for at læse!

    Jeg er helt enig i det du skriver med at man gerne vil være med til at nedbryde stigmatiseringen. Jeg har fra start af gerne ville være meget ærlig omkring det. Måske fordi ærlighed for mig bliver en form for “lovliggørelse” af at jeg på en eller anden måde føler jeg underlægger mig skønhedsidealer, som virkelig ikke ønsker at lære mine børn.
    Men jeg kan godt mærke ærligheden er lidt svær, fordi jeg egentlig synes det lyder helt gak, når jeg fortæller at jeg skal have lavet mine bryster 🙈

    Jeg har besluttet at være 100% ærlig hvis folk spørger, men ikke stille mig op på mælkekassen og råbe det ud til alle.

    Bekymringerne om hvad man lærer sine børn kan jeg så godt følge. Jeg har nemlig gået og sagt til mig selv og andre, at man er netop fin som man er, det er naturligt og måske endda været modstander af plastikkirurgi i min uvidenhed og forudindtagelser og egen frygt for selv at gøre det. Det har taget lidt tid før jeg vidste hvad plastikkirurgi <b>også</b> er og ikke behøver at være (altså ekstremerne), hvis ikke det er ens præference. Det er gået op for mig, at ja ma er fin som man er, og ja meget ligger i ens egen usikkerhed. Men det hele bevægelsen handler om, for mig, er at være tilpas i sin egen krop. Og ingen andre bør højlydt dømme dig for måden du ser ud (med eller uden kirurgi), hvis og så længe du selv er tilfreds. Det er dét jeg også vil fortælle mine børn og det er det jeg har sagt til andre.Det er ikke en fallit erklæring. Det er vigtigt at hvile i sin egen krop, og nogle gange skal man hjælpes lidt på vej for at nå dertil – uanset om det er kirurgi, personlig træner, terapi eller andet.


    FU: 20/4-21, Amalieklinikken
    BFO: 26/5-21, Amalieklinikken, mentor dråbeformede, 355 ml medium profile
    Før: 75A
    Nu:80B/75C

Du skal være logged ind for at svare på denne tråd.

Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.