Fora Anden plastikkirurgi og kosmetisk behandling Næseoperation Deprimeret efter operationflag

0 visninger

1 svar

  • Avatar of Sleepnessless
    0
    2

    Deprimeret efter operation

    15. december

    Hej.

    For 4 uger siden fik jeg foretaget en kosmetisk næseoperation, hvor jeg fik fjernet en lille bule på næseryggen og reduceret tippen lidt. Lige da jeg gik gipsen af, var jeg glad, fordi bumpet var væk, og jeg havde et fint lille svaj på næsen. Der gik dog et par dage, og så tror jeg, at næsen begyndte at hæve, for svajet er væk, og næsen ser meget stor ud – større end inden operationen… Og jeg er så ked af det! Jeg prøver virkelig at sige til mig selv, at det bare er hævelse, men jeg er så bange for, at det ikke er det, fordi næsen ikke på noget tidspunkt har været øm eller misfarvet. Jeg føler mig totalt deprimeret, selvom det blot er 4 uger siden. Jeg blev bare så glad, da gipsen kom af, og jeg så mig i spejlet, og nu er den bare.. Ja, den ligner næsten min gamle næse, som jeg har brugt så meget energi på i så mange år at være ked af.

    Jeg har meget brug for at høre fra andre, som også har oplevet at være tilfreds lige da gipsen kom af, men hvor næsen efterfølgende ændrede udseende til det værre. Er der håb forude? Vil næsen blive lige så fin igen, som den var i begyndelsen? Jeg frygter faktisk lidt, hvis næsetippen falder alt for meget tid, for så vil jeg jo bare mangle svajet endnu mere, hvis næseryggen ikke også falder.

    Venlig hilsen

    Helene

    Avatar of Melisa28
    0
    3
    10. januar

    Hej Helene

    Jeg er ked af at du har det sådan, men desværre tror jeg ikke at det kommer til at ændre sig særlig meget. Jeg synes at du skal kontakte din kirurg og fortælle dem om det, men de kommer sikkert til at sige at du skal give det 1 år før du bedømmer resultatet. Men det med at give det 1 år er en lille smule løgn, fordi du kan allerede bedømme resultatet efter den første uge, for næsen kommer ikke til at ændre sig særlig meget efter det. Gipsen holder huden på næsen stram, så når den kommer af, får huden lov til at forme sig på næsen igen, og det er derfor næsen ser pæn ud lig efter skinnen/plasteret/gipsen kommer af.

    Jeg kan huske, at jeg for lidt mere end 1 år siden, da jeg fik min næseoperation, også selv var meget tilfreds da plasteret kom af; min næse var smal, næseryggen var væk, næsetippen lille og der var mere definition i næsen, men 2 uger efter, så begyndte min næse at blive større. Min næsetip blev rund, min næsebor var asymmetriske, når jeg smilte, blev min næsetip skæv, og der kom en lille bule på min næseryg, min næse så meget bred ud, plus min næseskillevæg var skæv, hvilket den ikke var før. Eneste ting jeg var glad for, var at min tip var høj.

    Ligesom dig, så blev jeg meget deprimeret, men jeg prøvede at være positiv og tænke at det er bare hævelse og at jeg skal vente 1 år.

    Men den dag i dag, 1 år og 3 måneder, er jeg stadig utilfreds med min næse, og den har ikke ændret sig overhovedet. Den er præcis som 2 uger efter operationen, hvis ikke værre. Faktisk er min tip blevet værre eftersom den er faldet meget ned, så når jeg smiler, så ligner den min gamle næse. Jeg fik min operation af Dr. Dogan Pinar i tyrkiet, og jeg er i gang med at finde en ny kirurg til en reoperation. Du kan ikke få en revision rhinoplasty før 1 år alligevel, så hvis din næse ikke bliver pænere, så lad være med at tænke så meget over den før 1 år. Jeg ved at det er svært. 🙁

     

    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage af Avatar of Melisa28 Melisa28.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage af Avatar of Melisa28 Melisa28.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage af Avatar of Melisa28 Melisa28.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage af Avatar of Melisa28 Melisa28.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage af Avatar of Melisa28 Melisa28.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage af Avatar of Melisa28 Melisa28.

Du skal være logged ind for at svare på denne tråd.

Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.