Fora Brystoperation BFO og tragtbryst (eventuelt med eget fedt)flag

144 visninger

17 svar

  • 0
    0

    BFO og tragtbryst (eventuelt med eget fedt)

    7. May

    Er der nogen derude , der har fået BFO med tragtbryst og vil dele deres billeder og erfaring med mig? Vil blive SÅ glad…

    Jeg er ked af mine bryster og har arbejdet meget med den psykiske del af det. Nu står jeg stadig tilbage med følelsen af, at det hindrer mig også fysisk i mange henseender. F.eks. kan jeg ikke få noget ordentligt undertøj eller bikini, fordi de altid “gaber” og der ikke er noget brystvæv til at fylde ud. Jeg har et mærkeligt indhak i brystet og mine bryster er generelt ikke pænt i andre vinkler en måske forfra med brystet skudt meget frem.

    Jeg har bestilt tid ved egen læge for at høre om mulighederne til at få hjælp til at få en mere normalt udseende bryst.

    Jeg har læst meget om BFO men der er ikke så mange kvinder med tragtbryst… Jeg har også læst om brystforstørrelse med eget fedt og jeg synes umiddelbart det også lyder som en godt idé til at udfylde “hakket” mellem brystmuskel og bryst, og med mulighed for bedre at forme end ved implantat (da det er svært med tragtbryst)

    Da jeg var yngre tog jeg p-piller i mange år, men kunne ikke tåle dem efter 10 år… de gav mig et mere fyldigt bryst og dengang var det ikke så slemt som nu, derfor tænke jeg at BFO kan hjælpe mig gevaldigt.

    Hvad synes i, når i ser billederne, bare kom med helt ærlige meninger? Kan i forstå mig? Jeg har lavet alle øvelser og alt, hvad man kan for at træne brystmusklen for større udseende bryster, men intet hjælper. Dette er nok den “bedste” version, men jeg er bestemt ikke glad, jeg kan ikke træne med eller ændre formen mere end den indsats jeg allerede har sat 1++% ind på :/

    Log ind for at se 3 billeder

    • Dette emne blev ændret 5 måneder, 2 uger af  .
    • Dette emne blev ændret 5 måneder, 2 uger af  .
    Avatar of Cj30
    2
    7
    8. May

    Hej Vicky.

    Jeg har selv Tragtbryst og som du beskriver det er den psykiske del ret svær… jeg er 36 og kæmper stadig med det. I perioder mere end andre.

    Jeg var som 20 årig til samtale om en nus operation for at rette brystkassen. Men mit tragt bryst er ikke så “dybt” og de var i tvivl om det kunne lade sig gøre. Og så var jeg lidt pivet og turde ikke. Hvilket jeg har fortrudt meget i dag!!! For nu er jeg for gammel!!

    hvor gammel er du?

    jeg har læste Om det. Og undersøgelser viser at den psykiske del med alderen faktisk bliver værre… jeg havde jo håbet på jeg med tiden kunne accepterer det.

    Jeg går on and OFF og overvejer en BFO. Men da jeg som dig ikke har så meget brystvæv kan jeg godt syntes det er svært at forestille sig.

    Jeg er desværre ikke til meget hjælp. Men du er ikke ene om din situation!

    0
    0
    13. May

    hej cj30,

     

    Jeg er 31 – jeg har slet ikke læst om hvorvidt det bliver sværere eller bedre med alderen, men hvordan kan det være, at flere synes det er sværere med alderen? Tror du, det bliver mere tydeligt?

     

    Jeg kan faktisk godt forstå, at du ikke gik igennem en operation. Jeg fik det faktisk frarådet da jeg var 20 også selvom mit er rimelig dybt og jeg har mindre lungekapacitet end gennemsnittet, men mine organer og alt andet er sundt, så lægen sagde faktisk at i forhold til mig og min person, så medmindre jeg VIRKELIG ville det, så troede han ikke at så voldsomt et indgreb ville være godt for mig. Meget sympatisk læge, faktisk. Jeg fulgte på et tidspunkt en kvinde på youtube, der får det gjort. Jeg husker ikke længere, hvad hun hedder. Men hun var så sindssygt berørt af indgrebet, at jeg begyndte at græde… og tænkte, jeg ville aldrig kunne gøre det. Det. de ikke fortæller dig, er, at der er en del der efter indgrebet oplever, at brystbenet synker delvist tilbage. DVS, selvom du går al smerten igennem og den er altså stor, hvis man gør det i vores alder, så lad os sige, at du går det hele igennem, så kan det sagtens falde ind igen – ikke helt, men en lille smule. Og så vil jeg nok spørge mig selv: var det det værd?

    Jeg ved som sagt ikke, for jeg blev ikke opereret. Jeg ville ønske at mine forældre var mere opmærksomme, så jeg kunne have fået det gjort i min tidlige teenageår, hvor knoglerne er bløde og du får et bedre resultat.

     

    Grunden til at jeg tænker BFO med eget fedt er netop også, at jeg ikke har meget brystvæv og jeg kan læse mig til, at den er god til det. OG så tror jeg også, at man med tragtbryst kan opleve en ret stor forbedring meget forholdsvist lidt ændring af fylde i brystet – plus at eget fedt kan formes bedre, implantat er tricky med tragtbryst. Jeg håber meget, at jeg har en læge, der er til at tale med, men jeg er ret overbevist om, at når hun ser mit bryst, så er der ikke så meget jeg behøver at argumentere for… det er ret tydeligt.

    Avatar of Cj30
    2
    7
    13. May

    Ja hvis bare ens forældre havde kendt til mulighederne om operation da man var barn! Men der var jo ikke google mv. Som i dag😉 husker det bare som “sådan ser du jo ud”

    i dag er man heldigvis mere oplyst og kan indhente viden. Så hvis mine børn får de mindste tegn så sidder jeg hos lægen….

    tror ikke tragtbrystet bliver værre med alderen. Men det psykiske aspekt mht udseende er i følge undersøgelserne der fortsat. Jeg havde håbet at jeg ville acceptere det. Men nej. Hader at se mig selv uden tøj på!!

    min tanke omkring bfo ville være en mere harmonisk krop hvor tragtbrystet “forsvinder” lidt. Men jeg er ikke vild med et kunstigt look og er bange for at det vil blive det!?

    spændende hvad din læge siger!

    overvejer selv at booke en tid til forundersøgelse for at høre en professionel vurdering.

    0
    0
    15. May

    Ja, jeg er også spændt på, hvad lægen siger. Men jeg forestiller mig, at hun som udgangspunkt bare henviser mig til en ekspert på området.

     

    Jeg vil ikke have implantater, i hvert fald ikke som udgangspunkt. Jeg søger mere efter fedttransplantationen, da jeg er ret sikker på at mit tragtbryst er for dybt og deformt til, at jeg kan få eet godt resultat. Og jeg tror også huden i mit bryst er for tynd, desværre.

    Til gengæld er jeg 100% overbevist om, at kan det lade sig gøre at transplantere fedt, så vil det kunne gøre en stor forskel. Jeg fandt også et forum (for mænd godt nok), men de havde fået “sprøjtet” fedt ind i tragtbrystet for at udligne det lidt og med rigtig gode resultater! Altså forudsat at det ikke var for dybt.

     

    Du siger, du har børn? Men dit tragtbryst er heller ikke vildt dybt, vel? Jeg ved ikke, om jeg skal have børn. Jeg tror jeg er bange for, at jeg vil få for mange komplikationer ved at gå gennem en graviditet, da jeg netop har mindre lungekapacitet end gennemsnittet på min højde og drøjde.

    0
    0
    15. May

    @Cj30 skrev:

    Ja hvis bare ens forældre havde kendt til mulighederne om operation da man var barn! Men der var jo ikke google mv. Som i dag😉 husker det bare som “sådan ser du jo ud”

    i dag er man heldigvis mere oplyst og kan indhente viden. Så hvis mine børn får de mindste tegn så sidder jeg hos lægen….

    tror ikke tragtbrystet bliver værre med alderen. Men det psykiske aspekt mht udseende er i følge undersøgelserne der fortsat. Jeg havde håbet at jeg ville acceptere det. Men nej. Hader at se mig selv uden tøj på!!

    min tanke omkring bfo ville være en mere harmonisk krop hvor tragtbrystet “forsvinder” lidt. Men jeg er ikke vild med et kunstigt look og er bange for at det vil blive det!?

    spændende hvad din læge siger!

    overvejer selv at booke en tid til forundersøgelse for at høre en professionel vurdering.

     

    Ja, jeg er også spændt på, hvad lægen siger. Men jeg forestiller mig, at hun som udgangspunkt bare henviser mig til en ekspert på området.

     

    Jeg vil ikke have implantater, i hvert fald ikke som udgangspunkt. Jeg søger mere efter fedttransplantationen, da jeg er ret sikker på at mit tragtbryst er for dybt og deformt til, at jeg kan få eet godt resultat. Og jeg tror også huden i mit bryst er for tynd, desværre.

    Til gengæld er jeg 100% overbevist om, at kan det lade sig gøre at transplantere fedt, så vil det kunne gøre en stor forskel. Jeg fandt også et forum (for mænd godt nok), men de havde fået “sprøjtet” fedt ind i tragtbrystet for at udligne det lidt og med rigtig gode resultater! Altså forudsat at det ikke var for dybt.

     

    Du siger, du har børn? Men dit tragtbryst er heller ikke vildt dybt, vel? Jeg ved ikke, om jeg skal have børn. Jeg tror jeg er bange for, at jeg vil få for mange komplikationer ved at gå gennem en graviditet, da jeg netop har mindre lungekapacitet end gennemsnittet på min højde og drøjde.

    Avatar of Peep
    1
    3
    29. May

    Hej Vicki

    Jeg har selv lige fået foretaget en kosmestik operation for pectus excavatum som det også hedder. Et skræddersyet implantat er sat ind i brystet på mig.

    Skal lige sige jeg er en fyr, men det er jo ret ligegyldigt. Operationen blev foretaget d. 19. maj i London, på en privatklinik.

    Der er stadig en del hævelse, men tror resultatet bliver så godt så ingen nogensinde vil tro brystet har været andet en noget nær perfekt.

    Bare lige så du ved der er en kosmestik løsning. Og andre også, da det for nogle er ganske forfærdeligt at lide under.

    mvh

    peep

    Avatar of pmsnordjylland
    42
    1.3k
    1. June

    Jeg er selv født med tragtbryst. Det er en misdannelse, som ca 1 ud af 1000 fødes med. Og kun en ud af 5 med tragtbryst er piger. Jeg har altid været ked af tragtbrystet, men i min barndom var der ikke noget at gøre. Senere i mit liv kom tragtbrystoperation til Danmark, men i starten skulle man være under 20 år og det havde jeg passeret. Men senere blev aldersgrænsen ophævet, så jeg blev opereret som 32 årig.

    Siden er mange danskere blevet opereret for tragtbryst. Man får en eller to stålbarrer sat ind i brystkassen og de fjernes efter 3 år. Det er en offentlig betalt operation, da tragtbryst er en misdannelse. Jeg blev opereret på Skejby af Hans Pilegård, som var den eneste, som lavede operationen dengang. Søg evt på det. Tror Rigshospitalet opererer tragtbryst nu. Kan huske Skejby havde lavet en stor undersøgelse om hvad tragtbryst-operationen gjorde for patienternes selvtillid. Og det var meget godt.

    Søg evt på pectus excavatum, nuss procedure, og vil du kombinere det med billeder af brystfortørrelse så søg på pectus excavatum og breast augmentation before after.

    Jeg er glad for jeg fik rettet mit tragtbryst fra et hul på 6 cm, er det nu kun ca. 1 cm dybt. Senere har jeg dog også valgt brystforstørrelse.

    Jeg synes selv at du har et meget dybt tragtbryst og ville vælge at gøre noget ved det og evt brystforstørrelse, hvis du tænker meget på det og det generer dig.


    Tragtbrystopereret 2006. Operation for flarring rib 2009, FU Citadel 2012. FU Arffmann 2012. Maveplastik og brystforstørrelse januar 2016 ved Luxuskirurgi i Litauen. 500 ml anatomiske Polytech implantater. Syet mavemuskler som var skredet 12-14 cm pga graviditeter. Fjernet 1.5 kg hud.
    Avatar of Cj30
    2
    7
    3. June

    Hej Igen.

    Ja jeg har to børn. Jeg har under graviditeterne ingen komplikationer haft i forhold til mit tragtbryst. Jeg er ret høj så der har været fin plads til babyen.

    Jeg har dog haft en del udfordringer med at få amningerne i gang ved begge børn. Og man har jo altid hørt at små bryster, ikke betyder, at man ikke kan amme. Det har heldigvis lykkedes begge gange, at få amningen i gang, men det har været meget udfordrende.

    Jeg har på det seneste søgt en del viden omkring tragtbryst og finder så her ud af at mange kvinder med tragtbryst har nedsat brystvæv og kan give udfordringer i forhold til amningen. Det er altid rart med en forklaring. Men ellers har der ingen problemer været i henhold til graviditet.

     

    Spændende at høre om jeres operationer!

    0
    0
    22. June

    Lige en lille opdatering…

     

    Jeg blev undersøgt på Skejby og mit tragtbryst går ca. 5-5,5 cm ind, som jo er ret dybt. Men lægen kunne ikke anbefale mig operation i min alder (32år)

    Jeg er egentlig heller ikke selv meget for at gå den igennem. Han fortalte, at der var lavet rigtig mange undersøgelser på, hvorvidt en sådan operation rent faktisk hjalp på lungekapacitetn hos voksne med tragtbryst, der blev opereret og svarene var klare:

     

    Der var ingen eller en ubetydelig forbedring af lungekapaciteten

    der var en lille forbedring i forhold til kredsløb og hjerte

     

     

    Nu er det sådan at min lungekapacitet er væsentligt lavere en “normalt”, men jeg har lært at leve med det forstået på den måde at jeg laver åndedrætsøvelser hver dag. Forsøger at holde mig i god for men har aldrig kunnet løbe eller dyrke hård fysisk aktivitet, og sådan må det være. Mine organer ligger helt anderledes og det gør mit hjerte også.

     

    Dertil kommer at jeg har en speciel ribbensstruktur, hvor ribbenene har udvidet sig opad istedet for nedad (flaring ribs) som de fleste med tragtbryst oplever.

     

     

    Lægen gav mig medhold i at det sikkert kan gøre en stor forskel at se på, om jeg kan få flyttet noget fedtvæv i brystet – alt dette må en plastikkirurg dog vurdere.

     

    Jeg er meget meget spændt og håber virkelig, at de kan gøre noget. Jeg skal til forundersøgelse d. 27. juni

     

     

     

    • Dette svar blev ændret 4 måneder af  .
    • Dette svar blev ændret 4 måneder af  .
    Avatar of Cj30
    2
    7
    30. July

    Hvordan gik det til forundersøgelsen?

    Avatar of pmsnordjylland
    42
    1.3k
    6. August

    Glæder mig også til at høre hvad plastikkirurgen sagde.


    Tragtbrystopereret 2006. Operation for flarring rib 2009, FU Citadel 2012. FU Arffmann 2012. Maveplastik og brystforstørrelse januar 2016 ved Luxuskirurgi i Litauen. 500 ml anatomiske Polytech implantater. Syet mavemuskler som var skredet 12-14 cm pga graviditeter. Fjernet 1.5 kg hud.
    Avatar of sara-n
    0
    1
    8. September

    Jeg følger også med her!

    Avatar of Peep
    1
    3
    13. September

    Det er nu 4 måneder siden jeg selv fik opereret et fast implantat ind i brystet for det tragtbryst jeg selv havde.

    Resultatet ser ud til at blive virkeligt godt. Så igen, det kan faktisk lade sig gøre på andre måder end med en Nuss bare opereret ind.

    Min heling har været ret lang, men når bare slutresultatet bliver som her, så er det det hele værd. 🙂

    Avatar of pmsnordjylland
    42
    1.3k
    14. September

    Peep. Hvor er du blevet opereret. Og er det i privat eller offentlig regi.??


    Tragtbrystopereret 2006. Operation for flarring rib 2009, FU Citadel 2012. FU Arffmann 2012. Maveplastik og brystforstørrelse januar 2016 ved Luxuskirurgi i Litauen. 500 ml anatomiske Polytech implantater. Syet mavemuskler som var skredet 12-14 cm pga graviditeter. Fjernet 1.5 kg hud.
    Avatar of Peep
    1
    3
    7. October

    Hej pmsnordjylland

    Blev opereret privat på et hospital lidt udenfor London, tæt på Heathrow lufthavn. Det er en kirurg fra Cornwall, som opererer flere steder rundt omkring i England, men bl. a. har konsultation i London. Meget grundig læge er min opfattelse.

    Må sige at resultatet rent kosmetisk er blevet helt fantastisk. Et ar der stort set ikke er til at se, eller føle her 5 måneder efter.

    Det kostede 6.500 pund, plus en CT scanning af brystet. Og så naturligvis fly frem og tilbage. Du skal regne med 5 ture. Første konsultation, operation, to gange skal såret tømmes for væske, og så en 3 måneders check up.

    🙂

     

    Avatar of tmyraa
    0
    1
    7. October

    Hej Anonym, jeg fik lavet BFO i 2015 og jeg har lige så dybt tragtbryst som dig, er lige så slank og havde lidt mindre bryst end du har, inden jeg blev opereret. Når jeg ser dine billeder er det som at se billeder af mig selv fra dengang, faktisk, hvilket er lidt sjovt, for har aldrig set en anden pige med så meget tragtbryst som jeg selv 🙂

    Jeg har mere eller mindre fortrudt at få BFO, da det (efter min mening) bare ikke bliver pænt når man er tragtbrystet. Du skal tænke på, at vores bryster falder indad mod midten, så jo større de er, jo mere kan man faktisk se, at der er et synk i midten. De vil uanset hvad røre hinanden, så kavalergangen ligner man har push-up-BH på, så brysterne ser unaturlige ud.

    Brystet mangler faktisk næsten helt ude på siden, kan man sige. Har været igennem en reoperation for at forsøge at ændre implantatets position (længere ud mod siden), men uden held, og næste uge skal jeg faktisk til ny konsultation for at finde ud af hvad man kan gøre – eller om de skal ud. For én ting er det fysiske udseende, men siden implantater = større bryster faktisk “understreger” hulrummet i brystet, så er det en kæmpe psykisk belastning, for føler bare folk lægger endnu mere mærke til det end før. Det er desuden rigtigt svært at finde BH’er der passer, for inde i hulrummer sidder al fylde og på “ydersiden af brystvorterne” (altså siden af brystet ud mod armhulerne) er meget mindre fyldigt, så enten er en skål for lille til midten af brystet eller for stor til siden.

    Jeg har set et par andre billeder på internationale fora af kvinder, som har fået implantater og er meget hulbrystede – de lignede alle sammen mit eget bryst. Jeg frygter derfor at det ikke bare er mig der har været uheldig, men bare sådan det ser ud med falske bryster på tragtbryst.

    Jeg ønsker ikke at afskrække dig, jeg håber bare at min (ærlige) erfaring kan hjælpe dig i dine overvejelser, og uanset hvad du vælger håber jeg virkelig kun det bedste for dig, for jeg ved hvor meget tragtbryst fylder hos en 🙂

    Mine implantater er 250 cl.

    Avatar of Miirakel
    0
    13
    7. October

    Hej!

    Jeg melder mig også på banen. Jeg overvejede også BFO som løsningen på min deformitet. Jeg er født med Pectus Carinatum (fuglebryst) – modsat tragtbryst, var mit brystben meget iøjnefaldende. Jeg havde svært ved at bruge BH med bøjle, da jeg fik sår og mærker. Jeg talte længe med både min egen læge og andre fagspecialister. Som tidligere nævnt i tråden, så løser en BFO ikke problemet. Nærmest tværtimod. Du kan risikere at dine nye bryster tydeliggøre din deformitet og du vil opleve asymetri. For mig var det en nedslående besked, da jeg så inderligt havde håbet på at større bryster ville kamuflere min skæve brystkasse. Jeg valgte at følge lægernes anvisning, hvilket jeg er lykkelig for den dag i dag – her 8 år efter, ser jeg endelig frem til min BFO.

    Jeg blev opereret som voksen (19 år) på Skejby af Hans Pilegård, som den 3. kvinde i hele Norden.  For de som ikke ved det er indgrebet er langt mere omfattende end NUS-operationen, som foretages ved tragtbryst. Det tog 3,5 time i fuld narkose, 5 brækkede ribben (oh yes!), der blev savet 2,5 cm af, mit brystben var fritstående, jeg fik 23 smertestillende præparater i døgnet, foruden epidural blokade, kateter, 8 ugers sygemelding OG genoptræning.  MEN det var det hele værd! Mit ar er fuldkommen usynligt – jeg kan selv have svært ved at se det, uagtet det trods alt er 10 cm lodret mellem brysterne Jeg har simpelthen den flotteste og mest symmetriske brystkasse (samt en fin kvalergang!) Nu har jeg de bedste forudsætninger for at få foretaget min BFO. Der er absolut ingen bekymringer fra kirurgen side af, tværtimod.

    Jeg ved god at de nye bryster pludselig har lange udsigter, men du skal leve med resultatet resten af livet – så hvorfor gå på kompromis? Man får vel heller ikke lavet større læber grundet en kroget næse?

     

     

Du skal være logged ind for at svare på denne tråd.

Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.