Anmeldelse af Hårtransplantation, FUE 2000 grafts hos My Hair Clinic, indsendt 15. marts 2006
Personlig beretning
Jeg har netop fået lavet en hårtransplantation ved brug af FUE metoden. Jeg fik transplanteret 2.000 grafts i weekenden 10-12 marts i Norge. Det er naturligvis for tidligt at vurdere på resultatet, men ikke på selve forløbet af transplantationen.
Jeg har engang tidligere, da jeg var ca. 30 år, fået lavet en transplantation på klinikken i Kolding.
Ved ikke hvad den hedder i fagsproget, men det var af den type hvor man tager mindre runde stykker hud fra nakken og transplanterer det op på modtagerområdet. På grund af mit hårtab og min nuværende alder på 43 år, kom disse transplanterede stykker hud til at ligne dukkehår altså unaturligt pletvis hårvækst på et nogenlunde bart område. Donorområdet fra min tidligere transplantation, kan godt ses når håret er klippet ekstremt kort.
Mit valgt faldt på Dr. Hussain, fordi han tilbyder gratis konsultation i Danmark, svarer hurtigt og præcist på forespørgsler på mail og i det hele taget har en ganske fornuftig holdning til marketingsetik. Derudover er hans priser ganske rimelige. Han tilbyder opfølgning efter operationen både på mail og per telefon.
Han tilbyder som hovedregel ikke transplantation til helt unge mennesker og vil ikke bruge manipulerede billeder på sin hjemmeside.
Under min hårtransplantation ved FUE metoden i weekenden 10-12 marts i Norge, oplevede jeg Dr. Hussain som en meget reel og professionel læge, som har valgt hårtransplantation som speciale.
Vil betegne ham som et prisbilligt og virkelig godt alternativ til dyre og veletablerede klinikker i Canada, Grækenland og andre lande.
Jeg oplevede Hussain som et meget jordnært og ganske hyggelig menneske. Han er nem at føre spændende samtaler med både i pauserne og under selve transplantationerne. Han taler og skriver perfekt dansk.
Glæder mig naturligvis til at se det fulde resultatet om nogle måneder.
Patientens bedømmelse af klinikken
-
1. Helhedsindtryk af behandlingsforløbet:
starstarstarstarstar -
2. Det kosmetiske resultat af operationen:
starstarstarstarstar -
3. Graden af tryghedsskabende information og rådgivning:
starstarstarstarstar -
4. Klinikkens generelle service og kundevenlighed:
starstarstarstarstar