Skamlæbeplastik af ydre skamlæber er et mindre operativt indgreb, som kan give flotte resultater for de, som føler sig generet af for store ydre skamlæber.
Generelt om behandlingen
Mange kvinder lider under ubehaget af at have store ydre skamlæber. For nogle kan det forårsage fysisk ubehag, idet den overskydende hud stikker meget ud, hvilket kan være meget smertefuldt i dagligdags situationer, så som når man sidder, dyrker sport, eller hvis man ifører sig stramme bukser.
For andre handler det mere om skamlæbernes udseende. Kvinder, som har forstørrede skamlæber, føler sig ofte ikke attraktive, og kan tilmed være flove over deres udseende.
Der er forskellige årsager til udviklingen af store skamlæber. For nogle opstår tilstanden efter de har født. For andre kan det skyldes en hormonel ubalance. Sportslige aktiviteter kan også have en effekt, og så er der de, som er født med tilstanden.
Omend problemet er fysisk, psykisk, eller begge, kan denne mindre operation gøre en stor forskel for de, som lider af ubehag grundet tilstanden.
Egnethed
Sunde og raske, følelsesmæssigt stabile kvinder med realistiske forventninger om, hvad der kan opnås med operationen kan være egnede til en skamlæbeplastik af ydre skamlæber.
Operationen kan ikke udføres, mens patienten menstruerer.
Proceduren
Proceduren varierer alt efter patientens individuelle situation og ønsker.
Ofte vil operationen foregå ved, at lægen vil fjerne dele af de udvendige skamlæber for herved at stramme op på huden og reducere størrelsen.
I nogle tilfælde foretages også en fedtsugning, hvis de ydre skamlæber er meget fyldige/puffede. Det kan også ske, at de indre skamlæber må reduceres for at mindske størrelsen på området yderligere.
Operationen tager ca. 1-2 timer.
Bedøvelse
Operationen foretages typisk i fuld bedøvelse, men kan også foretages i lokalbedøvelse hvis ønsket.
Bi-virkninger
Området vil typisk hæve op efter en uges tid, hvilket kan medføre ubehag ved vandladning. Brusning af området med lunkent vand, mens man tisser, kan dog reducere smerten.
Risiko for komplikationer
Der er risiko for følgevirkninger af bedøvelsen, infektion, blødninger, dårlig sårheling og dårligt kosmetisk resultat samt for blodansamlinger.
Ingen form for kirurgi er risikofri, men meget alvorlige komplikationer indtræffer dog meget sjældent.
Heling og bedring
Patienten vil ofte føle sig øm og træt i dagene efter operationen, og man bør derfor sikre sig masser af hvile i den første uge.
Det er uhyre vigtigt at opretholde en god hygiejne. Det vil sige, at man skal bade 2 gange dagligt. Man må dog vente med at bade i det første døgn efter operationen. Yderligere er det vigtigt kun at iføre sig løstsiddende undertøj gennem de første 2 uger efter operationen.
Tamponer må bruges efter 6 ugers tid.
Patienten kan typisk genoptage sit arbejde inden for den første uges tid efter operationen.
Anstrængende fysisk aktivitet kan genoptages efter 2-3 uger afhængigt af patientens individuelle helingsproces. Vaginalt samleje kan genoptages efter 6-7 uger.
Behandlingens varighed
Resultatet er permanent.
Lovkrav til behandler og klinik
Da Sundhedsstyrelsen ikke betegner indbgreb på de kvindelige kønsorganer som kosmetiske, er der ikke krav om, at kirurgen, der udfører indgrebet, skal være speciallæge i plastikkirurgi.
Ofte stillede spørgsmål om intimkirurgi for kvinder
Hvad er intimkirurgi?
Min skede er ikke længere snæver. Hvad kan jeg gøre?
Hvorfor får kvinder reduceret deres skamlæber?
