Fjernelse af vorte (hudtumor) med ablativ laser

Laseren er med stor præcision i stand til at brænde det uønskede væv (selve vorten) væk. Fjernelse af vorter (hudtumorer) med laser anvendes ofte, hvis medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig eller ved mange, spredte vorter.

Om fjernelse af vorte (hudtumor) med ablativ laser

Laserbehandling er effektiv til at fjerne vorter (hudtumorer). Med laseren brændes den enkelte vorte væk med stor præcision.

Afbrændingen vil efterlade et sår, og kroppen vil derefter selv danne ny hud på stedet.

Fordelen ved denne behandlingsform frem for de mindre indgribende, non-ablative lasere er, at vorten bliver fjernet med det samme, hvor den med de non-ablative lasere typisk kræver 2-3 behandlinger med et stykke tids mellemrum.

Ulempen ved denne mere indgribende metode er til gengæld, at da laseren danner et egentligt sår, risikerer man ardannelse eller infektion.

Generelt om ablativ hudlaser

Huden

Tværsnit af huden. En ablativ laser brænder overhuden væk samt en del af læderhuden

Med en ablativ laser fjernes overhuden på det behandlede område helt, hvorved underhuden eksponeres. Underhuden kan også bearbejdes af laseren, som kan indstilles til at fjerne den type væv, der ønskes.

Egnethed

For personer, der har fysiske gener eller problemer med deres udseende på grund af vorter, kan laserbehandling være en mulighed.

Generelt anbefales det, at man i første omgang konsulterer sin egen læge, hvis man lider af vorter.

Den ideelle kandidat til behandlingen har lys, ufedtet og sund hud. Personer med mørk hud, olivenhud eller sort hud har øget risiko for udvikling af pigmentforandringer.

Personer, der har taget Accutan inden for de sidste 12-18, har tendens til at udvikle keloid-agtigt arvæv, eller som har en hudinfektion, bør ikke modtage behandlingen.

Proceduren

Med laseren laves en meget kontrolleret forbrænding af huden, hvorved hudens forskellige lag kan fjernes med hundrededele millimeters nøjagtighed.

Behandlingen tager fra nogle få minutter til 1,5 time afhængig af, hvor stort et område, der skal behandles. Nogle gange er det nødvendigt med to eller flere behandlinger. En evt. anden behandling kan foregå efter minimum 6 måneder.

Bi-virkninger

Hævelser fra 3 dage til 3 uger, ubehag, kløen, små hvide knopper i huden (milier), måske opblussen i akne (bumser) og pigmentskjolder. Efter behandlingen vil man pådrage sig et sår på det behandlede område, som vil forsvinde efter 7-12 dage. Rødme kan vare fra 1-4 måneder.

Risiko for komplikationer

Der er risiko for forbrændinger og skade af huden forårsaget af laserens opvarmning.

Risiko for infektion af enten bakterier, virus eller svampe. Infektion viser sig ved rødme, ømhed og hævelse af huden samt eventuel feber.

Der er risiko for herpesudbrud, hvis man allerede har haft forkølelsessår før.

Der er endvidere også fare for abnorme forandringer i hudfarven samt dannelse af uhensigtsmæssigt arvæv.

Heling og bedring

Arbejdet kan genoptages efter ca. 2 uger. Det tilrådes først at påbegynde krævende og anstrengende aktiviter samt kontaktsport efter 4-6 uger. Herefter er overhuden under normale omstændigheder fuldstændigt helet og har dermed sin naturlige styrke igen. Derudover bør man undgå at udsætte sit ansigt for kraftig sol i adskillige måneder.

Prisniveau

Prisen varierer meget alt efter omfang, antal og type af vorter. En behandling vil dog typisk koste et sted mellem 1.000 og 5.000 kr.

Bemærk at behandling af vorter ofte kan dækkes af den offentlige sygesikring. Kontakt derfor først din egen læge, hvis du har generende vorter.

Lovkrav til behandler og klinik

  • Indgrebet må kun udføres af læger med ret til selvstændigt virke.
  • Der må ikke anvendes medhjælp.
Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.