PRK er en af de tidligst anvendte former for laserkirugi af øjnene. PRK-metoden er særligt egnet for personer, som har en tynd eller særligt formet hornhinde, samt de, der har store pupiller eller en meget lav minus-styrke.
Generelt om behandlingen
PRK (photorefractive keratectomy) er en af de tidligst anvendte former for laserkirugi af øjnene. Senere udviklede metoder som f.eks LASIK er siden blevet mere populære, idet disse er mindre smertefulde, men PRK-metoden benyttes dog stadig.
Man skal være opmærksom på, at resultatet af en laserkorrektion kan variere meget. I nogle tilfælde vil det stadig være nødvendigt for patienten at bruge briller eller kontaktlinser. Man kan derfor ikke regne med et perfekt syn efter behandlingen.
Egnethed
Personer over 18 med raske øjne, og som har haft et stabilt syn gennem det sidste år, og som lider af nærsynethed, langsynethed, eller bygningsfejl.
Personer med svær nærsynethed, personer med autoimmune sygdomme samt gravide er ikke egnede til en PRK-operation.
Proceduren
PRK udføres ligesom de øvrige øjenkirurgiske metoder med en excimer-laser, som fjerner bittesmå dele fra hornhindens overflade via et ultraviolet lys. Herved omformes hornhinden og ændrer øjets fokus.
Inden behandlingen starter, vil øjet blive bedøvet med særlige øjendråber. Herefter sørger lægen for, at laseren er placeret lige under patientens øje. En særlig holder placeres over øjet for at modvirke blinkning.
Under selve operationen vil lægen bede patienten om at stirre ind i et særligt ultraviolet lys, mens han eller hun sikrer, at øjets position er korrekt i forhold til laseren. Samtidig vil laseren være i gang med at fjerne det overflødige væv i øjets hornhinde. Det er vigtigt at patienten bliver ved med at fokusere blikket på lyset.
Operationen tager få minutter, og man er vågen gennem hele behandlingen. Selve behandlingen er smertefri. Eventuelle smerter kan opstå efter operationen, men for de fleste er disse blot milde smerter.
Man kan vælge at få ordnet begge øjne på samme dag, men nogle vælger at få ordnet det andet øje efter en uges tid.
Bedøvelse
PRK-operationen foretages ambulant. Der gives eventuelt mild bedøvelse.
Bi-virkninger
Patienter, som får ordnet et øje ad gangen, kan have midlertidigt besvær med f.eks bilkørsel, idet de kun vil kunne se skarpt på det ene øje.
De, som kan tåle kontaktlinser, kan dog benytte disse på det uopererede øje, indtil deres næste operation finder sted.
Ældre mennesker må være forberedte på at skulle bære linser trods en vellykket operation, da det ikke vil være muligt for dem at kunne se skarpt på både langt og nært hold.
Risiko for komplikationer
Der er risiko for infektion i øjet.
Der er risiko for synsforstyrrelser/sløring.
Nogle kan opleve, at deres syn ligefrem bliver værre, end før de fik operationen. Det kan også ske, at synet langsomt bliver dårligt igen. Disse problemet kan dog ofte rettes op på med en sekundær behandling.
Heling og bedring
Man kan forlade hospitalet få timer efter operationen, hvorfter man kan tage hjem og hvile sig et par timer. Lægen vil efterfølgende undersøge patientens øje dagligt, til det er helet fuldstændigt.
De fleste kan genoptage deres arbejde efter et par dage, men man bør undgå anstrengende aktiviteter i den første uges tid.
Det er vigtigt at bibeholde en god hygiejne og undgå kontakt med øjet (så som gnidning af øjet). Man vil blive uddelt nogle særlige øjendråber, som man skal bruge gennem de første par uger.
Behandlingens varighed
De fleste opnår et flot syn, men der er ingen garanti for dette. For nogle vil det stadig være nødvendigt at supplere med kontaktlinser eller briller.
Resultatet er forholdsvist permanent, men man må være forberedt på, at der kan opstå ændringer i synet, forårsaget af naturlig ældning.
Ofte stillede spørgsmål om øjenkirurgi; LASIK og PRK
Hvad er LASIK?
Er LASIK sikkert?
Hvad er bedst; LASIK eller PRK?
Gør en LASIK-behandling ondt?
Hvornår virker LASIK?
Er en LASIK-operation permanent?
Hvad er et mikrokeratom?
Hvilke fordele er det ved Femtosekund-laser fremfor konventionel LASIK?
Hvad er Zyoptix?
