Generelt om behandlingen

LASIK er den mest populære form for øjenoperation. Den er hurtig, effektiv, og meget skånsom. Komplikationer er sjældne, og resultatet er for mange en stor forbedring af livskvaliteten. Enhver, der bærer briller eller bruger kontaktlinser, kan let sætte sig ind i, hvor dejligt det måtte være, hvis man var fri for det besvær og de ulemper, der er forbundet med brugen af briller eller linser.

Teknikken er en videreudvikling af den ældre PRK-operation. Ved PRK-metoden anvendes også en laser, og ofte den nøjagtig samme laser som ved LASIK. Forskellen består hovedsageligt i den metode, man bruger til at fjerne hornhinden. Ved PRK skrabes det yderste af hornhinden væk, for at nå ind til det væv, der skal fjernes med laseren. Ved LASIK skæres en flap af hornhinden og bøjes til side. Efter operationen sættes flappen på plads.

LASIK er en forkortelse af "LAser-assisteret in-SItu Keratomi". – En operationsmedtode, der involverer brugen af den kraftige Excimer-laser. Excimer-laseren er specielt udviklet til at operere i øjets sarte væv. Laseren fungerer ved hurtigt at omforme patientens hornhinde, hvilket oftest er det eneste, der skal til, for at korrigere nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Omformelsen af hornhinden omfatter ganske simpelt fjernelse af overskydende væv fra hornhindens underside.

Hvis man lever op til de helbredsmæssige krav, kan LASIK være en god løsning. Komplikationer som følge af indgrebet er yderst sjældne, og resultatet er i de fleste tilfælde en markant forbedring af synet.

Wavefront
Nogle LASIK-klinikker tilbyder den særlige Wavefront-teknologi. Med denne teknologi er det muligt at få et mere detaljeret billede af den enkelte patients synsfejl, end med konventionel LASIK. Selv om forskellen på resultatet af en LASIK-operation med eller uden Wavefront er lille, opnår en lidt større del af patienterne et perfekt syn, hvis Wavefront-teknologien anvendes.

Egnethed

Visse personer egner sig ikke til denne form for øjenoperation. Du skal være over 18 år, og indgrebet kan kun foretages på sunde øjne og øjne, der ikke er under forandring. Hvis du har haft behov for at ændre styrke på dine briller eller kontaktlinser inden for det seneste år, er du ikke egnet til operationen. Der kan også være andre individuelle forhold, der diskvalificerer en person fra denne type kirurgi. Ved den indledende konsultation vil øjenlægen undersøge, om man er egnet til indgrebet.

Proceduren

I første omgang foretager øjenkirurgen en grundig gennemgang af patientens lægejournal. Ved den indledende konsultation udføres en række tests, der har til formål at sikre, at patienten ikke har øjensygdomme eller andre tilstande, der kunne påvirke resultatet af operationen. På grund af hormonelle forstyrrelser kan LASIK ikke foretages på gravide eller sukkersygepatienter, og af hensyn til øjets heling efter operationen opererer man ikke patienter, der har et særligt svækket immunforsvar.

Inden operationen får man lavet en hornhindetopografi, hvilket er et detaljeret billede af hornhindens konturer. Ud fra billedet afgører lægen, hvor meget væv, der skal fjernes, i det enkelte tilfælde. Når patienten ligger klar på operationsbriksen, gives 3 forskellige slags øjendråber, der dels bedøver øjet og dels beskytter det mod betændelse og infektion efter operationen. Øjenlåget bliver derefter fikseret, så man ikke kan komme til at blinke under indgrebet.

For at nå ind til det væv, laseren skal fjerne, skal en lille flap af hornhindens overflade trækkes til side. Denne flap kan skæres ud af laseren, eller der kan bruges et særligt instrument. Derefter trækkes den til side med en lille pincet.

Laserens pulserende lys fjerner derefter så meget overskydende væv, som øjenlægen har indstillet den til. På sekunder, og som regel uden at patienten føler nogen form for smerte, er hornhindens form korrigeret og synet forbedret. Efter indgrebet sættes hornhindeflappen på plads igen, og øjet bliver renset med en saltvandsopløsning. Et såkaldt skjold lægges oven på øjet for at holde hornhindeflappen på plads, og beskytte den, hvis man skulle komme til at gnide sig i øjet.

Dagen efter operationen kommer man tilbage til øjenlægen, som fjerner skjoldet, kontrollerer ens syn og øjets heling. Eventuelt får man nogle øjendråber med hjem, som skal forhindre infektion og betændelse i at opstå.

Behandlingen tager få minutter og kræver ikke indlæggelse.

Bedøvelse

Ved hjælp af øjendråber bedøves øjet lige inden operationen foretages. De fleste oplever ingen smerter ved indgrebet.

Bi-virkninger

Umiddelbart efter operationen kan det føles som om øjet klør eller svier, som hvis man har fået noget i øjet. Der kan være let ubehag eller milde smerter, som kan kureres med noget let smertestillende. Øjnene kan løbe i vand, og synet kan være tåget. Mange oplever en øget følsomhed over for lys og det er almindeligt at man "ser stjerner" eller har regnbuesyn. Disse bivirkninger går dog væk i løbet af kort tid.

Risiko for komplikationer

Som med et hvert kirurgisk indgreb er der risici forbundet med en LASIK-operation. Komplikationer efter LASIK-kirurgi er dog sjældne.

Da hornhinden har været åbnet og derfor skal hele, kan der som ved enhver anden sårheling opstå infektion, og der er risiko for, at såret går op. Dette sker dog uhyre sjældendt.

Man kan risikere, at laseren fjerner for meget eller for lidt væv i forhold til det optimale. Fjernes der for lidt væv, kan problemet afhjælpes med en opfølgende operation, mens fjernelse af for meget væv kan gøre det nødvendigt for patienten at fortsætte brugen af kontaktlinser eller briller. Det kan ske, at synet forringes i en grad, som ikke kan genoprettes af briller, kontaktlinser eller opfølgende kirurgi. Det er næsten umuligt at blive blind af operationen.

Nogle patienter udvikler dobbeltsyn og/eller ser "stjerner", især om natten. Visse patienter, hvis syn efter operationen er blevet klart forbedret i dagslys for dårligere syn om natten eller i tåge, end de havde før operationen. Der er også risiko for, at der udvikles "tørre øjne". En tilstand som er ubehagelig, og som kan kræve behandling. Disse tilstande forsvinder for langt de fleste, men kan være permanente.

Selvom undersøgelser tyder på, at behandlingens resultat er permanent, har LASIK stadig kun eksisteret siden 1998. Derfor kender man ikke til eventuelle komplikationer, der kan opstå på langt sigt.

Heling og bedring

De fleste kan fungere normalt med det samme efter operationen. Da hornhinden har været åbnet, bør man forholde sig roligt i dagene efter indgrebet. Man bør vente med at dyrke sport og andre fysisk belastende aktiviteter i den første uge efter operationen, og kontaktsport bør man først genoptage efter 4 uger, for at undgå stød eller slag mod øjet. Man bør undlade at bruge cremer og make-up omkring øjet i de første par uger efter operationen. Svømning samt brug af badekar eller spa bør undgåes i 1-2 måneder efter indgrebet.

Behandlingens varighed

Amerikanske undersøgelser tyder på, at behandlingen er permanent. LASIK modvirker dog ikke den naturlige forringelse af synet, der kommer med alderen, og særligt meget langsynede personer, kan opleve, at effekten mindskes med tiden.

Prisniveau

Prisen for LASIK-kirurgi varierer betydeligt. Skal man have foretaget operationen i Danmark, løber prisen typisk op i kr. 30-40.000 for begge øjne. Der er dog i løbet af de seneste år kommet flere og flere bureauer, der arrangerer såkaldte LASIK-rejser til udlandet. Her fås indgrebet inklusive rejsen for helt ned under kr. 15.000. Da behandlingen kategoriseres som kosmetisk kirurgi, kan der ikke opnås støtte fra det offentlige.

Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.
Spar op til 50 % på plastikkirurgi

Sidste år hjalp vi over 80.000 danskere med at finde deres klinik.

email
Tjek din mail!

Kig i din indbakke efter en mail fra os. Klik på linket i mailen for at færdiggøre tilmeldingen. Modtager du ikke noget?

Tip! Følg os også på facebook eller insta for at få endnu flere eksklusive tilbud

Gå ikke glip af eksklusive tilbud!

Følg os på facebook eller insta og få adgang til helt unikke deals, på fx Botox, Fillers og Laserbehandling.