Generelt om behandlingen

Nogle mænd er født med en krumring på penis, hvilket typisk viser sig i puperteten. I de fleste tilfælde skyldes en krumring på penis dog Peyronie’s sygdom – en tilstand hvor penis slår et knæk et stykke ude på skaftet. Denne tilstand kendes også ved navnet krummerik.

Sygdommen kan ramme mænd i alle aldre, dog ses det oftest hos mænd over 40. Ved denne tilstand formes der arvæv under huden af penis, hvilket resulterer i en krumning. Arvævet udvikler sig typisk over de næste par år, hvorefter udviklingen stopper.

Peyronie’s sygdom er en harmløs tilstand men kan være problematisk for mange som lider af den. Grundet den deforme bøjning på penis kan der opstå besvær og smerter under samleje eller ved erektion. En operation vil kunne hjælpe til at rette ud på penis og afhjælpe disse problemer.

Egnethed

Sunde og raske mænd over 18, som lider af Peyronie’s sygdom eller en lignende medfødt deformitet, som oplever smerter eller besvær gennem seksuel aktivitet.

Operationen kan kun udføres på patienter, hvor tilstanden har været stabil gennem det sidste års tid, og som ikke har ændret sig gennem de sidste 3 måneder.

Proceduren

Operationen kan variere alt efter patientens individuelle omstændigheder.

Under en typisk operation vil lægen starte med at indsprøjte en saltvandsvæske i et af svulmelegemerne for at fremstille en kunstig rejsning for at kunne se, hvor krumningen befinder sig. Herefter laves et snit, hvorefter en tråd vil blive indsat i bindevævshinden omkring svulmelegemerne. Tråden retter derefter penis ud. Derefter sys der sammen med selvopløselige tråde.

I nogle tilfælde vil det også være nødvendigt at udføre en omskæring.

Det er vigtigt at bemærke, at tråden som bruges til at rette penis, ud ikke forsvinder igen, og man kan derfor regne med at kunne mærke stingene under huden. Disse vil føles som knuder.

Bedøvelse

Operationen udføres under fuld bedøvelse.

Bi-virkninger

I nogles tilfælde vil penis blive forkortet en smule, dog maksimalt 1 cm.

Risiko for komplikationer

Der er risiko for impotens.

Der er risiko for følgevirkninger af bedøvelsen, infektion, blødninger, dårlig sårheling og dårligt kosmetisk resultat samt for blodansamlinger.

Ingen form for kirurgi er risikofri, men meget alvorlige komplikationer indtræffer dog meget sjældent.

Heling og bedring

Efter operationen vil lægen påføre et plaster, som kan fjernes efter 3 dage. Man kan forlade hospitalet samme dag, og almene aktiviteter kan fortsættes. Af hensyn til syningen er det dog vigtigt at forblive seksuelt afholdende gennem den næste måneds tid.

Man kan bade dagen efter operationen, men karbad og svømning bør dog undgås i de første 2 uger.

Behandlingens varighed

Operationen er forholdsvis permanent, men der er risiko for tilbagefald, hvis tilstanden skyldes Peyronie’s sygdom. Det kan også ske at penis ikke bliver helt lige efter operationen.

Lovkrav til behandler og klinik

  • Indgrebet må kun udføres af læger med ret til selvstændigt virke.
  • Der må ikke anvendes medhjælp.
Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.