Generelt om behandlingen
Et halsløft kan rette på forskellige kosmetiske gener omkring halsen for at give et yngre udseende. For nogle er problemet overskydende eller hængende hud omkring halsen, hvorimod andre føler, at de har for meget fedt i området.
Slap hud på halsen skyldes ofte en svækket muskulatur i området. Dette kan der rettes op på gennem et halsløft. Overskydende fedt fjernes typisk i forbindelse med en opstramning af muskulaturen for at opnå et optimalt resultat.
Egnethed
Sunde og raske mænd og kvinder over 18.
Proceduren
Ved en opstramning af huden vil lægen lave et snit under hagen, hvorefter midterlinjen af musklen under hagen samt evt. huden opstrammes. Det er sjældent nødvendigt at fjerne overskydende hud.
Hvis patienten også ønsker en mindskning af fedt i halsområdet, vil lægen også suge fedt ud, inden der sys sammen.
Disse procedurer kan foretages individuelt, men er oftest kombineret.
Bedøvelse
Operationen kan udføres under lokal eller fuld bedøvelse, afhængigt af indgrebets omfang.
Risiko for komplikationer
Der er risiko for at skade de nerver, som kontrollerer ansigtets muskulatur, samt for følelsesløshed i ansigtet.
Der er risiko for følgevirkninger af bedøvelsen, infektion, blødninger, dårlig sårheling og dårligt kosmetisk resultat samt for blodansamlinger.
Ingen form for kirurgi er risikofri, men meget alvorlige komplikationer indtræffer dog meget sjældent.
Heling og bedring
Man vil kunne vende tilbage til sit arbejde efter et par uger. Anstrengende aktiviteter kan genoptages efter 3-4 ugers tid.
Behandlingens varighed
Et halsløft giver ikke et permanent resultat, men vil have effekt i mange år ud i fremtiden.
Det er vigtigt at slå fast, at ingen form for kirugi kan sætte en stopper for de ændringer, som forekommer naturligt gennem ældning.
Lovkrav til behandler og klinik
- Indgrebet må kun udføres af læger med ret til selvstændigt virke.
- Der må ikke anvendes medhjælp.
Ofte stillede spørgsmål om ansigtsløftning
Hvornår er huden faldet på plads?
Kommer mit ansigt til at se naturligt ud efter et ansigtsløft?
Hvad er gennemsnitsalderen for patienter, der får foretaget en ansigtsløftning?
Hvilken slags bandage skal jeg have på efter en operation?
Hvor mange år yngre vil jeg se ud efter en ansigtsløftning?
Vil jeg miste håret efter et ansigtsløft?
Vil andre menneske kunne se, at jeg har fået foretaget en ansigtsløftning?
Før- og efterbilleder
