Generelt om behandlingen
Grå stær er en tilstand i øjet, som forårsager sløret syn/synsnedsættelse, og skyldes som regel en udvikling af uregelmæssigheder i øjet. Tilstanden er oftest aldersrelateret men kan opstå hos yngre personer, dog i sjældne tilfælde.
Den eneste måde at fjerne grå stær på er ved en operation.
Egnethed
Personer, som lider af grå stær.
Det er vigtigt først at diskutere med en øjenlæge, hvorvidt en operation er nødvendig.
Proceduren
Ved grå stær-operation vil lægen starte med at lave et lille hul i øjet, hvorefter øjets naturlige linse knuses via ultralyd og suges ud. Den fjernede linse bliver herefter erstattet med en plastiklinse.
Operationen tager 15-20 minutter.
Bedøvelse
Operationen bliver udført i lokalbedøvelse og er ambulant.
Risiko for komplikationer
Der er risiko for forværring eller komplet tab af synet.
Der er risiko for efterstær – en tilstand hvor uklarheder i den bagerste del af linsekapslen opstår. Dette kan dog behandles med laser.
Heling og bedring
Man kan forlade hospitalet samme dag og kan vende tilbage til vanlige aktiviteter efter et par dage. Anstrengende aktiviteter samt svømning bør dog undgås i de første par uger.
Man skal ikke regne med at kunne køre hjem selv, så det er en god ide at sørge for en anden form for transport.
Gennem de næste 2-3 uger vil man skulle benytte øjendråber med antibiotika, for at forhindre at kroppen afstøder det fremmede legeme i øjet.
Behandlingens varighed
Resultatet er permanent.
Ofte stillede spørgsmål om øjenkirurgi; grå stær, grøn stær og efterstær
