Endermologi-behandling mod appelsinhud m.m.

Endermologi er mekanisk massageterapi. Ved hjælp af et særligt apparat masseres huden. Derved forøges tilførslen af blod of lymfevæske til det behandlede område, og kollagenproduktionen øges. Derved kan huden blive glattere.

Generelt om behandlingen

De fleste kvinder er i forskellig grad plaget af cellulitis – en tilstand som giver huden et appelsinlignende udseende, deraf navnet appelsinhud. Cellulitis ses oftest på lår, hofter og bagdel.

Forskere er uenige om, hvad appelsinhud skyldes. Nogle mener, at cellulitis forårsages af de bånd af fibrøst væv, der forbinder musklen til huden. Hvis disse bånd er stramme og fedtvævet mellem musklen og huden er trykket sammen, vil der opstå ujævnheder i huden (appelsinhud).

De fleste tilegner sig den opfattelse, at cellulitis er genetisk bestemt. Derudover kan hormonelle forandringer og en vægtforøgelse også kan være en årsag hertil.

Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt desværre ikke findes en ideel behandling mod appelsinhud.

FDA, som er den amerikanske pendant til Sundhedsstyrelsen, har dog godkendt en behandlingform mod cellulitis, kaldet endermologi.

Endermologi er mekanisk massageterapi, som har til hensigt at fjerne cellulitis (appelsinhud) og som i øvrigt kan bruges som et supplement til fedtsugning.

Der findes videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at endermologi øger tilførslen af blod og lymfevæske til de behandlede områder, samt at kollagenproduktionen øges en smule. Der er dog ingen garanti for, at behandlingen reducerer cellulitis (appelsinhud) i det enkelte tilfælde.

Egnethed

Personer med cellulitis (appelsinhud).

Proceduren

Den patenterede LPG Endermologie-maskine er udstyret med et behandlingshoved med to motoriserende ruller. Behandleren vil køre hovedet hen over huden, hvorved der dannes
en hudfold ved hjælp af et vakuum. Dette er smertefrit.

Ifølge producenten LPG har dette dels indvirkning på det underliggende væv for at opløse appelsinhuden, og dels at stimulere cirkulationen gennem alle hudlagene. Den tiltagende blod- og lymfetilførsel bringer frisk oxygen og næringsstoffer til alle hudlagene og endda under huden.

Den forbedrede cirkulation skulle efter sigende skylle overskydende vand og fedt væk og ud af kroppen. Resultatet skulle give patienten en glattere og flottere hud samt en reduktion af cellulitis (appelsinhud).

En behandling varer typisk mellem 35-45 minutter. Vær opmærksom på, at gentagne
behandlinger er nødvendigt.

Der er stor uenighed om, hvor mange behandlinger der skal til, før man kan se resultater. Nogle siger at et resultat allerede kan ses efter 3-7 behandlinger. Andre fortæller, at der som minimum skal 14 behandlinger til.

Bedøvelse

Denne behandling er et ikke-kirurgisk indgreb. Ingen bedøvelse.

Bi-virkninger

Der er ingen bivirkninger ved endermologi. Dog kan blå mærker i sjældne tilfælde
forekomme. Det frarådes at få foretaget endermologi-behandling, hvis man indtager
visse medikamenter eller har dårligt hjerte.

Risiko for komplikationer

Der er ingen registrerede risici for alvorlige komplikationer ved endermologi.

Heling og bedring

Arbejde og ens sociale liv kan genoptages straks efter behandlingen. Producenten
anbefaler, at man drikker masser af væske før og efter behandlingen.

Behandlingens varighed

Gentagne behandlinger med endermologi kan måske afhjælpe problemer med appelsinhud og give midlertidige forbedringer!

Der er ingen kliniske eller videnskabelige undersøgelser, der har påvist, at endermologi kan give langtidsholdbare resultater.

Prisniveau

En behandling med endermologi koster typisk 300 – 600 kr. Bemærk at der skal mange behandlinger til.

Lovkrav til behandler og klinik

  • Der er ingen lovkrav til behandlerens uddannelse.
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.