Aargh… Størrelse, størrelse, størrelse! Ja, størrelsen er grunden til, at langt de fleste af os får en brystforstørrelse. Vi synes, at vores bryster er for små, og ønsker dem større, så vi kan føle os feminine og attraktive. Og så ønsker vi naturligvis, at de passer til resten af kroppen, så proportionerne er i orden.

Tiden op til brystoperationen og valget af den rigtig implantatstørrelse, kan være en smule psykisk belastende, fordi vi har en tendens til at prøve at finde frem til den HELT perfekte størrelse på brystimplantaterne, hvilket også er helt forståeligt. Nogle kvinder bekymrer sig om at få for store bryster efter operationen, mens andre bekymrer sig om, at de ikke bliver store nok.

At have realistiske forventninger til størrelsen er derfor et must. Det er vigtigt at slå fast, at du i hvert fald ikke ønsker for store bryster, da dette kan føre til alvorlige komplikationer, hvilket vil resultere i mere kirurgi, mere restitutionstid, og sidst men bestemt ikke mindst, flere penge.

En god plastikkirurg vil derfor ikke skubbe grænserne for, hvad din krop kan klare, ved at forsøge at tvinge for store brystimplantater ind i din krop.

Her er en række gode råd og overvejelser, der kan hjælpe dig med at finde den rigtige implantatstørrelse…

Medbring billeder til forundersøgelsen

Til forundersøgelsen vil kirurgen hjælpe dig med at finde den rigtige størrelse brystimplantat.Det er en god idé at medbringe billeder til din forundersøgelse, så plastikkirurgen kan få en god indikation af, hvilket resultat du ønsker. Billederne skal vise, hvordan du ønsker at se ud efter operationen.

Husk, at alles anatomi er forskellig, hvorfor du aldrig vil komme til at se nøjagtig ud, som de fotos, du viser din kirurg . Men billederne giver kirurgen en meget god idé om den størrelse, du ønsker at være.

Det er ikke nok at fortælle, hvilken skålstørrelse du ønsker at blive, da din idé om en bestemt skålstørrelse og din kirurgs idé om en bestemt skålstørrelse kan variere. Det er heller ikke hensigtsmæssigt udelukkende at fortælle, at du ønsker x antal ml., da x antal ml. kan se forskelligt ud fra pige til pige alt efter ens anatomi – altså højde, vægt, fedt-procent, brystmål osv.

Naturligt eller fake udseende?

Du skal afgøre om du ønsker et natuligt eller et fake look eller måske noget midt i mellem. Vi er alle forskellige, og der er ikke noget i vejen for hverken det ene eller det andet.

Et naturligt look forbindes normalt med ovale/dråbeformede implantater, som giver brystet en naturlig skråning. Dermed ikke sagt, at man ikke kan få et naturligt look med runde implantater. Der er mange andre faktorer der spiller ind.

Man kan som hovedregel sige, at jo større brysterne bliver, jo mere runde og jo højere profil (fx high profile (hp) eller ultra high profile (uhp)) det er, jo mere fake vil det se ud. Igen, vil vi gerne understrege, at der ikke er noget galt i et sådan look. Det er sådan nogle kvinder, vælger at se ud, og de er yderst glade for det. Vi er alle forskellige, med hver vores smag, og det skal der være plads til.

Din livsstil spiller en rolle!

Hvis du er et meget aktivt menneske, der elsker at dyrke masser af sport, fitness eller måske yoga, bør du måske overveje ikke at få alt for store brystimplantater indsat, da mange kvinder oplever, at store bryster har det med at være i vejen. Dette er ikke et problem for alle, men det bør være noget, som du tager med i dine overvejelser.

Det er ikke altid sjovt at rende rundt ude på fodboldbanen med 3 sportsbh’er på, for ikke at være til fare for de andre piger ;)

Større risici ved store implantater

Som udgangspunkt kan man sige, at jo større dine brystimplantater er, jo større risiko for komplikationer vil der være. Fx for ”bottoming out”, hvor implantaterne er røget for langt ned og brystvorterne sidder for højt.

Tænk over dit tøjvalg

Du skal være opmærksom på, at dine bryster ofte vil synes mindre med tøj på end uden. Dvs. hvis du fx bruger en d-skål, så vil dine bryster måske kun ligne en c-skål, når du får tøj på.

Dit tøj kan enten kamuflere eller fremhæve dine bryster. Løstsiddende t-shirts og toppe har en tendens til at skjule store bryster. Som udgangspunkt kan man sige, at tøj der ikke er figursyet vil skjule din faktiske størrelse. Striktoppe eller noget elastisk, vil fremhæve dine bryster. Det samme gælder for tunge strik, v-halstoppe , og nogle knap op-skjorter.

Prøv implantaterne på klinikken til forundersøgelsen

Det vil være en meget god idé at prøve implantaterne til en konsultation. Dette gøres ved at lægge implantaterne ind i din bh. Hvis du er meget fladbrystet, vil alt synes meget stort i starten, men du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du vænner dig til din nye størrelse. Det giver dig også en idé om, hvordan du gerne vil se ud, samt en idé om, hvor mange ml. der skal til, for at få dette resultat.

Du kan også prøve Ris-testen, som er en gør-det-selv dimensionerings-metode. Den er ikke 100 % korrekt, men det er temmelig tæt på.

Ris-testen

Ris-testen. Videoen viser, hvordan du laver ris-testen i praksis. Videoen er på engelsk og har ikke danske undertekster. Men den skulle alligevel kunne give dig en ide om, hvordan du udfører testen.

Din plastikkirurg vil i forbindelse med din forundersøgelse lade dig prøve forskellige brystimplantater under en almindelig bh eller sports-bh, så du får et indtryk af, hvor store dine bryster kommer til at blive. Hvis du stadig er i tvivl, kan du lave den såkaldte Ris-test, så du kan afprøve forskellige størrelser i ro og mag derhjemme. Hvis du ikke har ris, kan du også bruge havregryn.

Du skal bruge et par nylonstrømper eller strømpebukser, som du kan fylde risene i.

Du skal derudover bruge et deciliter-mål. 1 deciliter svarer til ca. 100 ml. Dvs. hvis du ønsker implantater på 400 ml., skal du putte 4 deciliter ris i strømpebuskerne. Hvis du ønsker 250 ml., skal du putte 2,5 dl. i og så fremdeles. Herefter skal du lægge strømpebukserne ind i din bh og på den måde får du en idé om den nye størrelse.

Bh-shopping

Undersøgelser viser, at langt størstedelen af kvinderne bærer den forkerte bh-størrelse. Du tror måske, at bh-shopping vil være lettere efter en brystforstørrelse, men dette er ikke altid tilfældet. Bh-størrelser kører forskelligt afhængigt af stil og producent. For eksempel, hvis du køber en 34d bh fra Victorias Secret, betyder det ikke, at du altid vil bære en 34d i alle deres bh’er. Ditto for andre producenter.

Brystimplantater har en tendens til at være bredere end et naturligt bryst, hvorfor mange af os har brug for at bære en d-skål, simpelthen fordi bredden af en c-skål bh ikke er nok.

Eksempler på forskellige størrelser på brystimplantater

Nedenfor er der en række eksempler på forskellige brystimplantat-størrelser. Du kan her få et indtryk af, hvor mange ml. der skal til for at opnå et givent resultat. Vær yderst opmærksom på, at ens anatomi spiller en væsentlig rolle for, hvor store dine bryster kommer til at syne efter en operation. 300 ml. kan se meget forskellig ud fra kvinde til kvinde. På en spinkel pige på 50 kg., vil de måske synes ret store, hvorimod de ikke vil syne af så meget på en større kvinde på 70 kg.

Hav også in mente, at profilen kan have betydning for, hvor store brysterne ser ud. Altså om der er tale om lav profil, mellem profil eller høj profil.

200 ml

brystimplantater med silikone - 200 ml

220 ml

brystimplantater med silikone - 220 ml

245 ml

brystimplantater med silikone - 245 ml

280 ml

brystimplantater med silikone - 280 ml

300 ml

brystimplantater med silikone - 300 ml

320 ml

brystimplantater med silikone - 320 ml

350 ml

brystimplantater med silikone - 350 ml

375 ml

brystimplantater med silikone - 375 ml

400 ml

brystimplantater med silikone - 400 ml

440 ml

brystimplantater med silikone - 440 ml

505 ml

brystimplantater med silikone - 505 ml

600 ml

brystimplantater med silikone - 600 ml

700 ml

brystimplantater med silikone - 700 ml

800 ml

brystimplantater med silikone - 800 ml

Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.