Brazilian Butt Lift - Baldeforstørrelse med eget fedt

Brazilian Butt Lift er til dig, der ønsker en mere fyldig, rund eller symmetrisk form af bagdelen. Ved Brazilian Butt Lift omfordeles fedt fra din egen krop fra de mere uønskede steder til mere attraktive steder. I de sidste par år, har bagdele fået mere og mere opmærksomhed af medierne ...

Større balder med dit eget fedt

blonde bikini surfer walks toward the ocean with surfboard

Brazilian Butt Lift er til dig, der ønsker en mere fyldig, rund eller symmetrisk form af bagdelen. Ved Brazilian Butt Lift omfordeles fedt fra din egen krop fra de mere uønskede steder til mere attraktive steder.

I de sidste par år, har bagdele fået mere og mere opmærksomhed af medierne og personer i alle aldre med mange forskellige kropstyper, har fået lavet en Brazilian Butt Lift.

Vi har alle fedtceller over store dele af kroppen men for langt de fleste af os, er det desværre ofte sådan at vi har for meget bestemte steder på kroppen og for lidt hvor der egentlig gerne måtte være lidt mere. Ved Brazilian Butt Lift bruges ens eget fedt, på en naturlig måde, til at forstørre bagdelen.

En Brazilian Butt Lift kan hjælpe med at skabe volumen, gøre bagdelen mere rund, løfte bagdelen ved at tilføje mere volumen på den øverste del af bagdelen og former samtidig din talje, ved at fjerne kærlighedshåndtag og skabe en timeglas figur.

En Brazilian Butt Lift afhjælper problemer såsom en flad, – eller hængende bagdel, asymmetriske baller og små uforholdsmæssige baller f.eks. som resultat af et store vægttab, der måske har ændret bagdelens form og udseende.

Hvem kan få en Brazilian Butt Lift?

Alle fysisk og psykisk friske kvinder med et ønske om en forstørrelse af deres bagdel kan få en Brazilian Butt Lift. Der er som udgangspunkt ikke et minimum for, hvor meget du skal veje, for at gennemføre en Brazilian Butt Lift. Dog er det en fordel at have en tilstrækkelig mængde af fedt, eller ligefrem et overskud, andre steder på din krop: f.eks. ved områder som maven, taljen, hofterne eller lårene.

Uden en tiltrækkelig mængde kropsfedt, er det muligt ved hjælp af implantater eller en kombination af implantater og fedt at få en mere fyldig bagdel.

Du må ikke ryge eller benytte nogen form for nikotin i minimum 4 uger før operationen og i 4 uger efter operationen, da nikotin gør at fedtcellerne har sværere ved at overleve.

Hvordan foregår operationen?

Brazilian Butt Lift er baseret på fedttransplantation, hvilket vil sige at patientens eget fedt fjernes fra et sted på ens krop og injiceres derefter et andet sted, hvor man hellere vil have det, – i dette tilfælde, i ballerne.

Med fedtsugning, starter plastikkirurgen med at ”høste” fedtceller fra forskellige områder af kroppen. For eksempel fra maven, ryggen, lårene og hofterne. Evt. overskydende fedt ved områderne omkring bagdelen suges først, så fedtsugningen alene bidrager til at skabe og fremhæve kurver, som vil få din krop til at se mere attraktiv ud.

Efter fedtsugningen bliver fedtet omhyggeligt behandlet og renset. Da kun ca. 50-75 % af fedtet typisk overlever operationen, bør der foretages fedtsugninger fra mindst 2 og gerne 3 steder på din krop.

Herefter transplanteres de bedst kvalificerede fedtceller ind bagdellen i ’dråber’. Dvs. at fedtcellerne injiceres i mange små portioner og dybder, for at skabe et flot og jævnt resultat. På denne måde er der også god blodforsyning til fedtcellerne, så de har bedre vilkår for at overleve i det fedtlag, som er mellem huden og musklen.

Teknikkerne der bruges til at udføre en Brazilian Butt Lift, kan variere fra plastikkirurg til plastikkirurg.

Hvordan bliver man bedøvet?

Operationen udføres under lokalbedøvelse, generel anæstesi eller narkose.

Er der nogle bivirkninger eller risici ved en Brazilian Butt Lift?

Som ved alle kirurgiske indgreb er der små risici og der kan opstå små komplikationer i forbindelse med en Brazilian Butt Lift. Der er dog færre risici når ens eget fedt benyttes frem for implantater.

Forholdsvis almindelige komplikationer er væskeophobning, midlertidig følelsesløshed, hævelse og blå mærker. Andre komplikationer der kan forekomme er strækmærker, fedt blodpropper, blodsamling og uventet stort tab af fedt (bl.a. hvis instruktionerne efter operationen ikke følges).

Hvornår må jeg arbejde igen efter Brazilian Butt Lift?

Helingsprocessen efter en Brazilian Butt Lift svarer til en fedtsugning. Man mærker derfor ubehag omkring de fedtsugede områder men langt de fleste føler sig relativt friske efter operationen og har kun få smerter eller ubehag. Selvom dette er tilfældet, anbefales det dog at holde sig i ro, i hvert fald nogle dage efter operationen og ikke genoptage sit normale aktivitetsniveau før 1-3 uger efter.

Efter operationen er det vigtigt at følge lægens anbefalinger, for at sikre et godt og holdbart resultat. Først og fremmest er det vigtigt at holde sig i ro, da fedtcellerne har brug for ro og hvile for at sætte sig fast. Derover bør du drikke mere væske end du plejer den første uge efter operationen. Desuden anbefales det at du i 3 uger efter operationen ikke sidder ned i længere tid af gangen og kun med ret ryg, da det ellers belaster bagdelen meget.

Du bør undgå at køre bil og skal de første uger efter operationen sove på maven eller siden, – du må ikke sove på ryggen. Det er vigtigt at følge anbefalingerne, for at sikre at fedtcellerne overlever.

I de første 2-3 uger skal du have kompressions-beklædning på 24 timer i døgnet for at reducere hævelser og for at hjælpe huden med at stramme op. Hævelserne kan vare ved i op til 6 uger efter men det er efter de første 2-3 uger okay kun at have kompressions-beklædning på i dagtimerne.

Hvor lang tid holder resultatet af Brazilian Butt Lift?

Hvis fedtet er høstet, forarbejdet og indført korrekt, er resultatet af Brazilian Butt Lift livs langt.. Normalt forsvinder ca. 30 % af det transplanterede fedt, så det resultat du oplever 4-6 uger efter operationen, er sandsynligvis permanent.

Hvad sker der hvis jeg taber mig efter operationen?

Hvis alt er gået som planlagt og alle plastikkirurgens råd er fuldt nøje, har et eventuelt vægttab eller en vægtforøgelse kun lille effekt og din nye figur forbliver som efter operationen. Hvis du har en tendens til at tage på eller tabe dig primært på bagdelen, vil et markant vægttab eller fedtforøgelse dog følge din naturlige vægt. Tager du på i vægt bliver bagdelen større og hvis du modsat taber dig, så bliver bagdelen mindre.

Ofte stillede spørgsmål om fedtsugning

Hvorfor er fedtsugning et så populært indgreb?

Der er mange grunde hertil. Først og fremmest er fedtsugning en meget effektiv metode til at fjerne stædige depoter af fedt permanent. En anden grund er, at man praktisk talt kan fedtsuge alle steder på kroppen. Der er i øjeblikket en tendens til, at patienter får foretaget fedtsugning flere forskellige steder på kroppen ved samme operation. Fedtsugning er ligeledes en integreret del ved mange ansigtsløftninger.

Er fedtsugning et alternativ til motion og sund kost?

På ingen måder. Fedtsugning er hverken en kur mod fedme eller en erstatning for sund kost og motion. Derimod er fedtsugning en procedure, som har til formål at fjerne aflejringer af fedt, som netop ikke forsvinder ved fysiske aktiviteter og udfoldelser. De fleste plastikkirurger foretrækker derfor også, at deres patienter er normalvægtige eller kun en smule overvægtige når de skal opereres.

Kan jeg få foretaget en fedtsugning, hvis jeg er svær overvægtig?

Nej, hvis man lider af adipositas (fedme, svær overvægt) er man nødsaget til at tabe sig først.

Hvordan ved plastikkirurgen, hvor meget fedt han skal fjerne?

Det er et spørgsmål om dømmekraft. Kirurgen vil foretage en sådan vurdering på baggrund af hans ekspertise og erfaring.

Hvor meget fedt må man suge ved en fedtsugning?

Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste retningslinier for postoperativ behandling og observation ved fedtsugning er det ikke muligt at sætte en øvre grænse for, hvor stor en mængde fedt der kan suges ved en fedtsugning. Det afhænger af en konkret lægelig vurdering af patienten, hvori patientens overvægt og tidligere sygehistorie bl.a. indgår.

Vokser risikoen for komplikationer samstemmende med jo mere fedt der fedtsuges?

Ja, ifølge Sundhedsstyrelsens seneste retningslinier for postoperativ behandling og observation ved fedtsugning viser en nyere række undersøgelser, at risikoen for komplikationer er stigende, jo flere liter der fjernes. Omtrent 30 % af den fjernede mængde er plasma, og tilføres patienten ikke hurtigt tilstrækkelig væske ved større fedtsugninger, er der risiko for, at patienten går i kredsløbschok.

Har fedtsugning effekt på cellulitis (appelsinhud)?

Nej, fedtsugning har ingen effekt på cellulitis (appelsinhud). Dette er i hvert fald den generelle holdning blandt plastikkirurger, selvom der nok er andre, som vil påstå det modsatte.

Er der nogen som er døde af at få foretaget en fedtsugning?

Ja, det er der. Ifølge en amerikansk undersøgelse er der foretaget mere end 5 millioner fedtsugninger siden 1983. Siden dengang har der faktisk været talrige dødsfald. Der har blandt andet været sager, hvor organerne (f.eks. hjertet, leveren og milten) er blevet punkteret af kanylen. For god ordens skyld skal vi dog også gøre opmærksom på, at sådanne katastrofale tilfælde indtræffer yderst sjældent. Derudover er fedtsugning blevet mere sikkert med årene.

Hvordan vil arrene se ud efter en fedtsugning?

Arrene vil ikke være ret store. Arrenes størrelse svarer til det ar man vil pådrage sig, når man f.eks. får fjernet et modermærke. Ar vil dog aldrig være pæne i starten, men med tiden vil disse mindre synlige og flottere.

Er resultatet af en fedtsugning permanent?

Ja, resultatet af en fedtsugning er permanent, selvfølgelig forudsat at du ikke efterfølgende tager på i vægt. Hvis du efter fedtsugningen indtager mere energi (mad og drikke) end du forbrænder, vil der på sigt naturligvis igen oplagres fedt rundt omkring på kroppen. Derfor gælder det om at føre en sund livsstil, hvis man ønsker at bevare sin nye facon.

Denne artikel er skrevet af , Speciallæge i plastikkirurgi . Senest opdateret 26. marts 2020

Pavia Lumholt

Pavia Lumholt er uddannet på Rigshospitalet i den mest avancerede del af plastikkirurgien, men har de sidste år hurtigt skabt sig et navn inden for den kosmetiske kirurgi med stor ekspertise inden for bl.a. brystkirurgi, fedttransplantation og plastikkirurgi efter stort vægttab. Han er derudover en af de få i branchen, der er systematisk oplært i ansigtsløft, endda af Danmarks mest erfarne kosmetiske ansigtskirurg. Ud over at være en begavet håndværker, er Pavia branchens mest innovative kirurg med flere opfindelser i bagagen. Pavia er idag tilknyttet Aleris-Hamlet Hospitaler.

Mylooks Community

Nyeste brugerindlæg i Fedtsugning

textsms1
remove_red_eye0
watch_later 3 måneder, 1 uge
Avatar of MLVxxx by MLVxxx
textsms0
remove_red_eye0
watch_later 6 måneder
Avatar of lailaa by tintin
textsms0
remove_red_eye4
watch_later 1 år
Avatar of SimoneKohl by SimoneKohl
textsms0
remove_red_eye42
watch_later 1 år, 5 måneder
Avatar of Panini by Panini

Mest læste svar i Spørg lægen om Fedtsugning

check_circle1
remove_red_eye1.1k
Avatar of cero2007 by cero2007
check_circle1
remove_red_eye636
Avatar of Ollo3000 by Ollo3000
check_circle1
remove_red_eye280
Avatar of ungogfrisk by ungogfrisk
check_circle1
remove_red_eye109
Avatar of aziza by aziza
check_circle1
remove_red_eye101
Avatar of Frøken smil by Frøken smil
check_circle1
remove_red_eye100
Avatar of sabienne by sabienne
Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.