Generelt om behandlingen
Botox* bruges fortrinsvis i panden, men kan også mindske de dynamiske rynker ved øjnene, på overlæben samt mindske nedadhængende mundvige.
Botox har ingen effekt på hverken de fine rynker i huden eller på akne-ar. Hertil er det nødvendigt med f.eks. dermabrasio-, peeling- eller laserbehandling.
Botox har effekt på det, man kalder de dynamiske (mimiske) rynker, altså rynker, der opstår, når musklerne i ansigtet sammentrækkes.
Resultatet af en rynkebehandling kan ses efter 5-7 dage, men vil have maksimal effekt efter ca. 2 uger.
*) Botox er i virkeligheden et amerikansk varemærke, og det er langt fra alle klinikker, der bruger et stof af mærket “Botox” til din botox-behandling. Andre udbredte mærker er Azzalure og Dysport. Fælles for disse mærker er dog, at det aktive stof er “Botulinum Toksin type A” og resultatet er det samme, uanset hvilket mærke der anvendes.
Botulinum toksin type A er det virksomme stof i Botox og Dysport. Det er faktisk det samme som pølsegift. Det virksomme stof har igennem mange år været anvendt til behandling af muskelkramper og spasmer.
Botox og Dysport forhindrer frigivelsen af signalstoffer mellem nerve og muskel, hvilket fuldstændigt afslapper musklen.
Proceduren
Huden desinficeres for at undgå infektion. Men en mikrotynd nål injiceres Botox eller Dysport med præcision i den muskel, man ønker at afslappe.
Man kan føle en lille kortvarig smerte ved indsprøjtning af Dysport eller Botox.
Bedøvelse
Behandlingen foretages ambulant og normalt uden bedøvelse.
Bi-virkninger
Efter behandlingen vil man opleve en smule rødme og en lille hævelse i det behandlede område. En kortvarig lokal misfarvning og blodudtrædninger (blå mærker) samt følelsesløshed og hovedpine kan forekomme.
Risiko for komplikationer
Der er risici for midlertidige hængende og hævede øjenlåg, indadvendte nedre øjenlåg, der gnider øjenvipperne mod øjet samt tørre øjne og dobbeltsyn. Dette forekommer dog sjældent.
Der er ydermere risiko for, at kroppen bliver immun over for det aktive stof, hvilket betyder, at man må droppe behandlingen, da hverken Botox eller Dysport vil have effekt.
De langsigtede risici ved brug af botulinum toksin er ukendt.
Heling og bedring
Arbejde kan genoptages straks efter behandling. Man bør undgå at berøre det behandlede område de første timer efter behandlingen. Det tilrådes i ørvrigt ikke at lægge sig ned de første timer efter injektionen.
Behandlingens varighed
En rynkebehandling med Botox eller Dysport har effekt i ca. 4-8 måneder, hvorefter en ny behandling er påkrævet.
En behandling tager under 30 minutter.
Lovkrav til behandler og klinik
- Indgrebet må kun udføres af læger med ret til selvstændigt virke.
- Som medhjælp må anvendes læger og sygeplejersker.
En medhjælp må gerne selvstændigt udføre behandlingen, uden en læge er til stede. Den ansvarlige læge skal blot have sin daglige gang på klinikken.
Ofte stillede spørgsmål om injektionsbehandlinger (Botox, Perlane, Restylane, Aquamid)
Hvad er forskellen på Aquamid og Perlane / Restylane?
Findes der alternativer til de injicerbare implantater, som Aquamid, Perlane og Restylane?
I hvor lang tid har man kendt til Aquamid?
Er der risiko for komplikationer ved behandling med Aquamid, Restylane eller Perlane?
Er der risiko for komplikationer ved behandling med Botox?
Hvad er forskellen på Botox og Aquamid, Restylane og Perlane?
Er én Aquamid-behandling nok?
Kan Botox hjælpe, hvis jeg sveder meget?
Før- og efterbilleder
