Generelt om behandlingen

Hængende, løs og slap hud på overarmene kommer ofte på grund af et stort vægttab, eller som følge af alderen og dermed tyngdekraften, som har en uheldig tendens til at sætte sine uhensigtmæssige præg på vore kroppe. Armplastik eller et amløft – som det også kaldes – udføres når der netop kan konstateres hængende overskydende hud på overarmene, og når man ikke kan opnå en kosmetisk forbedring ved en traditionel fedtsugning. Ved armplastik skærer man altså det overskydende hud væk, hvorefter der sys sammen.

Dette betyder også, at den største ulempe ved en sådan operation er det efterfølgende ar, som man unægtelig vil pådrage sig efter endt kirurgi. Kirurgen vil dog til hver en tid bestræbe sig på at lægge snittet på en sådan måde, at det gemmes væk på mindre synlige områder af kroppen eller så arret dækkes af tøjet.

Ved armplastik er man ligesom ved lår-, bagdels- eller abdominalsplastik nødsaget til at overveje og opveje, hvorvidt man kan acceptere dette ar, som følger med, hvis man vil opnå en mere jævn og stram hud ved en operation.

Kun ved en konsultation hos en kirurg kan han eller hun gøre klart over for patienten, hvor omfangsrigt et sådan ar vil være. Man kan dog som hovedregel sige, at jo mere slap og løs hud man har, desto større vil arret efterfølgende være.

Proceduren

Der er naturligvis flere forskellige grader af, hvor udtalt et problem med hængende overskydende hud kan være, hvilket også har indfydelse på, hvor snittet skal lægges og hvor langt det skal være. Uanset hvad har en sådan operation til formål at fjerne det hængende væv og dermed reducere overarmens omkreds.

Under normale omstændigheder lægges der et snit der strækker sig fra albuen til armhulen. På denne måde kan man på bedste vis fjerne det ekstra overflødige hud i midten. Senere hen kan en arkorrektion måske blive nødvendig, da man også ved denne metode pådrager sig det største ar. Kun ved begrænset overskydende hud kan snittet udelukkende lægges i armhulen. I nogle tilfælde – også ved begrænset overskydende og hængende hud – kan kirurgen kombinere de to ovenstående teknikker for at begrænse arrets størrelse. Det aktuelle snit vil uanset teknik oftest lægges som en kurve eller som et zigzag-snit for at undgå yderligere ar-dannelse.

Bedøvelse

Operationen kan både foregå under lokal bedøvelse med kraftigt beroligende medicin eller i fuld bedøvelse. Foretages enten ambulant eller under indlæggelse.

Bi-virkninger

Når man vågner fra bedøvelsen vil man opleve en del ømhed og smerter, som dog kan dæmpes med medicin. På grund af sårenes lokalisation er efterforløbet relativt ubekvemt, og man vil opleve kraftige stramningsfornemmelser. Blodudtrædninger (blå mærker) vil ligeledes pådrages, men også de vil langsomt forsvinde med tiden.

Risiko for komplikationer

Der er risiko for, at der kan ske skade på en nerve ved afskæring af overskydende hud, som kan resultere i midlertidig følelsesløshed, i værste tilfælde en permanent følelsesløshed.

Der er risiko for følgevirkninger af bedøvelsen, infektion, blødninger, dårlig sårheling og dårligt kosmetisk resultat samt for blodansamlinger.

Ingen form for kirurgi er risikofri, men meget alvorlige komplikationer indtræffer dog meget sjældent.

Heling og bedring

Det afhænger af patientens arbejde, hvornår dette kan genoptages. Normalt kan man dog regne med ca. 2 uger. I den første tid efter operationen skal man undgå løft, og det tilrådes ligeledes ikke at køre bil i en uge eller at strække armene hverken opad, udad eller bagud de første 14 dage, da dette kan betyde dårligere sårheling, og dermed grimmere ar. Det kan tage op til 6 måneder eller mere før man kan se tegn på, at arrene bliver mindre tydelige.

Behandlingens varighed

Operationen varer normalt mellem 2-3 timer afhængig af omfanget.

Lovkrav til behandler og klinik

  • Indgrebet må kun udføres af læger med ret til selvstændigt virke.
  • Der må ikke anvendes medhjælp.
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.