Sådan fugter du dit ansigt uden at fedte det godt til

Avatar of Sarah Fabricius
Udgivet
Modelfoto
Modelfoto

Det er kun lige blevet efterår og vi kan allerede føle, at vejrets udtørrende effekt påvirker vores hud. Og selvom en federe creme umiddelbart kan hjælpe med at dulme den skællende hud på vores kinder, gør den ikke vores skinnende pande en tjeneste. Her beskriver vi de bedste måder at fugte på, så alt virker (og føles) helt fint hele vinteren igennem.

Tjek din cleanser

Regel nummer 1: Vær nøjsom og sæt forbruget ned. Det vil sige, at du kun skal vaske dit ansigt med et mildt renseprodukt om aftenen. Ingen smarte produkter, der skummer og prikker, og der er ingen grund til at fordoble mængden om morgenen. Du vil gerne fjerne dagens makeup og snavs – ikke de naturlige olier, som din hud behøver for at være blød og sund.

Eksfoliér regelmæssigt

Ingen lotion vil virke ordentligt, hvis den smøres oven på døde hudceller (hvilket forklarer, hvorfor olien klistrer til dit ansigt). For at få det meste ud af din fugtighedscreme, bør du kombinere både fysisk og kemisk eksfoliering. Påfør et lag af et serum med glykolsyre under din natcreme hver anden eller tredje dag. Det vil hjælpe med at opløse keratin-proteinet eller ”limen”, som binder de døde hudceller sammen. Brug en mild ansigtsskrub én gang om ugen for at løsne og løfte de celler fra det øverste hudlag. Nu kan din fugtighedscreme faktisk trænge ind.

Opgradér din fugtighedscreme

Det er ikke så nemt som at udskifte en lettere lotion med en federe creme. Du skal kigge på varedeklarationen. Ingredienser, såsom vaseline og endda vores elsket kokosolie, kan være for fedtet for huden og tilstoppe porerne. På den anden side trækker cremer med fugtgivende stoffer, såsom glycerin og hyaluronsyre, vand ind i huden og holder den blød uden at kvæle den.

Brug mindre portioner

Selvom du sikkert har lyst til at klaske en masse creme på, så er større portioner ikke lig med mere hydrering. Hvis du bruger alt for meget ad gangen, er din hud faktisk ikke i stand til absorbere det, og det overskydende vil sidde tilbage på dit ansigt. Begynd med en lille klat fugtighedscreme og tilsæt mere efter behov.

Ændr påførelsen

De fleste folk begynder i midten af deres ansigt og arbejder sig ud til kanterne. Det anbringer i virkeligheden størstedelen af cremen i T-zonen, det område, der har mest tilbøjelighed til fedtet hud. For at få glat (ikke fedtet) hud, så påfør først fugtighedscremen langs ydergrænsen af dit ansigt og arbejd dig indad.

Prikken over i’et

Når din hud er ekstra tør om vinteren, så bør du overveje at komme et par dråber ansigtsolie oven på din fugtighedscreme. Det vil ikke alene give et ekstra skud fugt, det vil også hjælpe med at forsegle alt, du lige har påført. Tryk olien ud på huden ved hjælp af dine fingerspidser og hold dig til de mest tørre områder, såsom dine kinder og omkring næsen.

Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.