Hvilke generelle risici er der ved at få foretaget en kosmetisk operation?

Ingen operation er risikofri. Men heldigvis er komplikationerne meget sjældne, hvis du er i hænderne på en dygtig og erfaren kirurg. En kirurg kan og vil foretage mange undersøgelser inden operationen, så han eller hun minimerer risiciene for uønskede resultater.

Din behandler vil blandt andet sikre sig, at du både er fysisk og psykisk i stand til at gennemgå en operation. Du vil også blive bedt om at stoppe indtagelsen af særlige medikamenter, som kan forårsage blødninger. Han vil derudover vejlede dig både før og efter operationen. Alt dette har til formål at reducere faren for komplikationer.

Blødninger, blodansamlinger og væskeansamlinger under huden samt infektioner er alle mulige komplikationer, der kan opstå under kirurgi. Fælles for disse er dog, at alle disse komplikationer under normale omstændigheder nemt kan behandles, hvis de opdages i tide.

Hududslæt og reaktioner på suturerne (trådene til brug ved sammensyning) eller på anæstesien (bedøvelsen) er også nogle af de risici, der er ved en operation. Hvis komplikationerne ikke opdages i tide og derfor ikke behandles, kan det føre til, at såret går op, hvilket kan betyde bredere og grimmere ar og i værste tilfælde vævsdød af huden og af det dybere liggende væv. Under kirurgi kan der ydermere ske skade på nerverne, hvilket kan betyde, at følelsessansen i huden helt eller delvist vil forsvinde. Derudover kan evnen til at bevæge musklen også reduceres.

Der vil i nogle tilfælde også være flere risici forbundet med en kosmetisk operation. Læs derom i beskrivelsen af de enkelte behandlinger på Mylooks.dk

Ud over, at der er risici for komplikationer ved kirurgi, så er der ofte også en del uønskede bivirkninger forbundet herved. Den mest almindelige af slagsen er et ar. Der, hvor der skæres, vil der også efterfølgende komme et ar. Det er uundgåeligt. Et ar kan korrigeres og forflyttes, men det kan aldrig helt forsvinde. Man kan derfor som hovedregel sige, jo færre snit jo bedre!

Her er en detaljeret forklaring af de enkelte risici

Blødning:

Mange almindelige medikamenter, urtetilskud, vitamin E og alkohol samt ukontrolleret højt blodtryk kan medvirke til blødningstendenser. Faktisk kan alt som forøger dit blodtryk og din hjertefrekvens (puls), så som træning, anstrengelser, opkast og at læne sig fremover, gøre risiciene for komplikationer større.

Blødninger efter en operation (efterblødninger) forekommer oftest inden for 24 timer og kan føre til yderlige komplikationer, som blodansamlinger, infektion, at såret åbner sig og i meget sjældne tilfælde vævsdød. En blodansamling vil kunne genkendes ved, at området på huden, der er berørt, vil opleves meget smertefuldt. Huden vil måske føles stram og måske skifte til en blålig eller lilla farve. Normalt vil blødningerne være små og derfor stoppe af sig selv ved hjælp af kroppens egen blodstørkningsmekanisme.

Hvis blodansamlingen derimod vokser sig så stor, at den presser på vævet i en sådan grad, at huden ikke kan få tilstrækkelig oxygen (ilt), vil dette netop medføre, at huden langsomt vil begynde at dø. I et sådant tilfælde vil det være nødvendigt at foretage yderligere en operation, hvor overskydende blod vil fjernes, og hvor et dræn vil placeres for at forebygge yderligere blødninger under huden. En stor blodansamling kan endvidere øge risiciene for ekstra komplikationer, som infektion, at såret åbner sig og nekrose (vævshenfald).

Infektion

Infektion er en anden mulig komplikation. Sandsynligheden for at udvikle infektion er størst inden for de første 3 dage efter operationen. Bakterier kan trænge ind i kroppen i løbet af operationen, efter operationen igennem suturerne (trådene til brug ved sammensyning), eller da der blev lagt dræn, eller igennem et åbent sår. Hvis du får foretaget en behandling omkring munden, vil lægen måske give dig medicin for at forhindre herpesudbrud.

Typiske tegn på infektion er intens varme, ømhed, voldsom rødme, dårlig lugt, tykt gult eller hvidt udflåd og over 38 grader celsius i feber. Hvis infektionen udvikler sig, er du nødsaget til at skifte til et nyt antibiotikum eller få fortaget endnu en operation for at dræne og udtømme infektionen.

Blodansamling

En blodansamling er en mulig komplikation i de tilfælde, hvor vævsdele har været separeret fra hinanden (specielt ved abdominalplastik/maveplastik). En blodansamling kan opstå, når kroppen prøver at udfylde det mellemrum, der er blevet skabt ved adskillelsen af vævet under operation, eller når lagene af vævet gnider mod hinanden. Når man først har fået en blodansamling, er der øget risiko for infektion. I det tilfælde, hvor du har fået indopereret et implantat i pågældende område, vil det nogle gange være nødvendigt at fjerne dette, så såret kan hele.

Risiko for en blodansamling kan begrænses ved at bære en stram forbinding og ved begrænset fysisk aktivitet. Hvis en blodansamling udvikler sig, vil du måske bemærke en hævelse, tunghed og udflåd af væske samt i meget sjældne tilfælde en vægtforøgelse. En blodansamling kan behandles enten ved sammenpresning eller ved dræning med nål og sprøjte.

Reaktion på suturerne (trådene til brug ved sammensyning)

Da suturerne er fremmede for vores legeme, er det ikke ualmindeligt for kroppen at reagere på dette. Dette kan vise sig på flere måder.

Kroppen vil måske efter nogle uger til måneder prøve at afvise suturerne ved at skubbe disse ud af huden. En anden måde, kroppen kan reagere på, er ved at danne en lille væg af arvæv rundt om suturen for at adskille denne fra kroppen. Denne reaktion kan ses som en bule under huden. Hvis bakterier har mulighed for at trænge ind i området rundt om sammensyningen, er der risiko for, at der kommer en infektion. Dette kan konstateres ved rødme, ømhed og materie (pus, gullig væske) som kommer ud af det betændte sår. Hvis dette ikke behandles, vil infektionen måske sprede sig til et større område.

Hvis du fra tidligere operationer har erfaringer med, at din krop reagerer uhensigtsmæssigt på sammensyning, tilrådes det, at du forklarer din læge herom. På denne måde er han eller hun i stand til at tilpasse teknikken eller valget af suturmaterialet for at undgå problemer.

Hudens reaktion

Din krop kan reagere på medicin både under og efter operationen eller på produkter påsmurt huden efter operationen. Det mest almindelige er, at huden reagerer på forbindingen, som påføres efter endt operation. Komplikationerne kan vise sig ved rødme, kløen og små vabler under forbindingen.

De fleste milde tilfælde kan nemt behandles med for eksempel piller. I det tilfælde, hvor du skulle opleve hududslæt og kløen på hele din krop, er det vigtigt, at du kontakter din læge omgående. Dette er måske en systemisk reaktion – ofte på medicinen – og kan i værste tilfælde føre til åndedrætsbesvær.

Dårlig sårheling:

Hver gang et snit lægges, er der også risiko for, at såret ikke lukker ordentligt. Blødning, hævelse, rygning, voldsomme fysiske udfoldelser, ukontrolleret blodsukker, blodansamling og infektion kan alle bidrage til dårlig sårheling. Din læge vil dog gøre alt for at dette ikke sker. Han eller hun vil blandt andet sørge for en hensigtsmæssig operationsteknik, og for at sammensyningen bliver udført korrekt samt sørge for ikke at fjerne suturerne (trådene) for tidligt.

Hvis såret alligevel skulle gå op, vil din kirurg måske være nødsaget til at lade såret være, som det er, og ikke sy det sammen igen. Dette vil endvidere betyde, at arret vil blive større og grimmere, men kan dog så korrigeres på et senere tidspunkt. I andre tilfælde vil det være muligt at sy såret sammen igen på trods af, at det er gået op. Specielt inden for de første 24 timer efter operationen.

Nekrose (vævshenfald)

Væv behøver oxygen (ilt) og næring. I det tilfælde, hvor det ikke får tilstrækkeligt med ilt, vil vævet langsomt skifte til en blålig eller lilla farve. Hvis vævet i lang tid mangler oxygen, vil det langsomt gå hen og dø (vævshenfald).

Ved mange operationer er der ingen grund til at frygte nekrose, men ved kirurgi, hvor blodtilførslen afbrydes midlertidigt, vil risikoen stige. Eksempelvis er der højere risiko for nekrose ved ansigtsløft, abdominalplastik (maveplastik) og brystløft. Derudover har rygere, som udgangspunkt, større risiko for at få nekrose end ikke-rygere, da rygning blandt andet gør, at de små blodkar trækker sig sammen, og på den måde formindsker ilttilførslen.

Tegnene på nekrose er som sagt, at huden skifter til en blålig, lilla eller grålig farve, dog ej at forveksle med de blå mærker man også vil pådrage sig efter en operation. I værste tilfælde vil huden langsomt dø, hvilket vil forårsage smerte og lugt, og huden vil ydermere skifte til en sort eller grålig farve.

Skade på nerver

En skade på en nerve kan enten ske ved injektion af bedøvelse eller under selve operationen. Hvis der sker skade på nerven, vil du opleve følelsesløshed eller en ændring af følelsessansen i det pågældende område.

I det tilfælde, hvor der opstår skade på en nerve, som kontrollerer en muskel, kan dette betyde, at evnen til at bevæge denne vil svækkes eller lammes. Ofte vil konsekvenserne af en nerveskade dog være midlertidige, og følelsessansen vil langsomt vende tilbage igen efter seks måneder til et år. I nogle tilfælde kan der gå to til tre år.

Hvis nerven skæres helt over, vil denne måske aldrig blive normal igen, og du vil måske permanent lide af følelsesløshed og manglende evne til at bevæge musklen.

Følgevirkninger af bedøvelsen

Der vil også være risici forbundet med selve bedøvelsen. Dette kan du læse mere om under spørgsmålet: Hvad er bedøvelse egentlig, og er det farligt?

Konklusion

Vi har valgt at beskrive risiciene for komplikationer i detaljer – ikke for at skræmme – men derimod for at oplyse herom, så du ud fra saglig information og viden kan vurdere, hvor vidt du stadig ønsker en kosmetisk operation. Et godt råd er at diskutere netop disse ting med din kirurg, i forhold til den aktuelle behandling. Spørg ind til de ting, du ikke forstår.

Til slut er det vigtigt at slå fast, at meget alvorlige komplikationer er meget sjældne, men at de indtræffer fra tid til anden. Og selv for den bedste behandler kan det altså ske. Ingen operation – heller ikke kosmetisk kirurgi – er risikofri. Men, hvis du er sund og rask, og følger lægens anvisninger både før og efter operation, så er der stor sandsynlighed for et smukt resultat, uden alvorlige komplikationer!

Premiumsponsorer
Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.