7 myter om voksenakne

Her gik vi og troede, at vi ville lægge de irriterende bumser bag os sammen med prøver og pinlige skolefester, når vi gik ud af skolen. Men til vores store ærgrelse har hudproblemerne fulgt os trofast ind i vores 20’ere, 30’ere og endda (åh) vores 40’ere. Derfor har vi sat os for at lære alt, vi kan om voksenakne, herunder sandheden om de 7 almindelige myter.
Myte: Voksne får ikke akne
Lad os se det i øjnene. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Journal of the American Academy of Dermatology har 50% af alle kvinder mellem 20 og 29 år akne. (30% mellem 30 og 39 år, 26% mellem 40 og 49 år). Så nej, det er ikke kun et problem for teenagere. I øvrigt er voksenakne også mere udbredt hos kvinder end mænd (selvfølgelig!).
Myte: Sminke gør akne værre
Det første, du gør, når du opdager en bums, er at dække den til, men vil det bare gøre det værre? Ikke nødvendigvis. Nogle produkter kan tilstoppe porerne, men hvis du vælger produkter til fedtet eller akne-plaget hud (f. eks Neutrogena SkinClearing Liquid Makeup og Laura Mercier Oil-Free Tinted Moisturizer) og du er omhyggelig med at vaske det af om aftenen, skulle det ikke være et problem.
Myte: Solen er den bedste kur mod akne
Denne er lidt af en nedtur, for UV-lyset kan faktisk være antibakterielt (hvilket betyder, at det kan hjælpe med at reducere forekomsten af akne), men de negative virkninger af for meget sol – såsom ældet hud og hudkræft – opvejer langt de potentielle bumse-reducerende fordele.
Myte: P-piller vil sandsynligvis give dig bumser
Tværtimod. En af de væsentligste årsager til voksenakne er hormonelle ændringer. Du tror måske, at p-piller bare propper flere hormoner i blandingen, hvilket kan gøre problemet værre. Men orale præventionsmidler kan faktisk hjælpe med at normalisere hormonbalancen og regulere din cyklus, så dine talgkirtler ikke flipper ud. De tre slags piller (Ortho Tri-Cyclen, Yaz and Estrostep) er rent faktisk blevet godkendt af FDA (Fødevare- og lægemiddelforvaltning) til behandling af akne.
Myte: Beskidt hud medfører akne
Nul. Akne forårsages af en række faktorer, herunder kost, gener, hormoner og forurening. Hvis du vasker dit ansigt for meget, kan det i virkeligheden forværre problemet, eftersom det fratager huden dens naturlige olier, som igen får den til at overkompensere og producere mere olie, som følgelig vil tilstoppe dine porer.
Myte: Tandpasta er en hurtig løsning til en bums
Uanset hvor mange supermodeller og skuespillerinder, som fortæller dig, at det er deres hemmelighed, så skal du ikke gribe din Crest eller Colgate, når du opdager en bums. Tandpasta indeholder rigtig nok ingredienser, såsom natron og hydrogenperoxid, der kan udtørre bumser, men den er også tilbøjelig til at forårsage irritation og udslæt, eftersom den ikke er beregnet til udvortes brug.
Myte: Hvis du holder op med at spise chokolade, vil din akne forsvinde
Heldigvis passer det ikke. Selvom der en sammenhæng mellem kost og akne, så er de to ting ikke så uløseligt forbundet, at din hud vil blive bumse-fri, hvis du dropper din lejlighedsvise (OK, daglige) chokolade. Det betyder dog heller ikke, at du skal vælte dig i det. Bare vær opmærksom på, at mørk chokolade med et højt kakaoindhold (dvs. 70% eller mere) indeholder mindre sukker og mælk (som begge forårsager akne).