15 overraskende skønhedstips med kokosolie

Der er ingen tvivl om, at kokosolie har taget Hollywood med storm: Angelina Jolie starter dagen med en teskefuld af olien. Emma Stone bruger den som makeupfjerner. Miranda Kerr kommer den i en kop grøn te samt sluger en skefuld hver morgen. Poppy Delevingne bruger den som hudpleje inden sengetid. Mindy Kaling smører den i håret. Shailene Woodley ”olietrækker” med den (forklaring følger om lidt). Og listen fortsætter…
Og eftersom så mange af verdens smukkeste mennesker overdænger sig selv med dette produkt, har vi besluttet os for at kigge nærmere på alt det, som denne økonomiske, fuldkommen naturlige olie gør for vores udseende.
Dit hår
Balsam: Uanset om kokosolien har stuetemperatur (tyk som creme) eller er opvarmet, så massér den ind i håret og lad den sidde i et par timer, og den vil pleje dit hår i dybden og få det til at føles og se sundere ud, for olien er nemlig fyldt med E-vitamin, K-vitamin og jern.
Middel mod kruset hår: Hvis du med fingrene forsigtigt reder olien gennem håret fra ørerne og nedefter, kan den tæmme kruset hår, uden at det ser fedtet ud – olien skal bare ikke i nærheden af hårrødderne.
Skaber glans: Mens hårkure kan være fyldt med silikone, vil uraffineret kokosolie give dit hår en naturlig glans. Brug den som en maske eller som en intensiv hårbalsam.
Rensemiddel: Selvom det er nok så ulækker at tænke på, så er der faktisk mange flere bakterier i vores hovedbund, end vi lige har lyst til at indrømme. Heldigvis indeholder kokosolie svampedræbende/antibakterielle egenskaber, hvorved den tjener som en beskyttende barriere.
Fjerner skæl: Fedtsyrerne i kokosolie gør den til en fremragende løsning med hensyn til ødelagt hår og skæl. Du kan kombinere den med en æterisk olie, såsom lavendel- eller rosmarinolie, som frembringer en shampoo, der heler og gør håret tykkere.
Din hud
Fugtighedspleje: Når kokosolie anvendes i ansigtet eller på kroppen, virker den som en helt naturlig fugtighedscreme, der supplerer hudens naturlige olier.
Lindrende creme: Uanset om man bruger olien udvortes eller indtager den i korrekte mængder, hjælper den med at reducere udbrud og irritation.
Foryngende vidunder: Olien er fyldt med antioxidanter, der beskytter mod frie radikaler, og den vil således bremse aldringsprocessen, mens den holder huden hydreret – hvilket gør dig blød, smidig og strålende.
Pleje af neglebåndene: Olien vil ikke alene styrke dine negle, den er også et godt middel til ødelagte neglebånd, for slet ikke at tale om fodhygiejnen (den er som sagt svampedræbende).
Dit ansigt
Highlighter: Når du har lagt din makeup, så anvend olien som en highlighter på kinderne, for at den kan fremhæve din huds naturlige pigmenter og reflekterer lyset.
Makeupfjerner: Det er nemt at fjerne stædig mascara og anden øjenmakeup med kokosolie, og din hud er således fri for skrappe produkter.
Øjencreme: Den sarte hud under øjnene er det første sted, hvor rynker og fine linjer viser sig. Kokosoliens super-fugtgivende egenskaber forebygger mod den slags rynker, alt imens fedtsyrerne arbejder på at styrke din huds beskyttende barriere.
Dit smil
Blegemiddel: Man har fundet ud af, at olietrækning, en såkaldt mundskylning, kan blege tænderne, når man skyller munden i flere minutter med kokosolie (Kylie Jenner er en stor tilhænger af det).
Bekæmper huller i tænderne: Når det kommer til udseendet, handler det ikke kun om farven på dine tænder, men også om deres holdbarhed, som tiden går. Eftersom kokosolie også er antibakteriel, kan den hjælpe med at beskytte mod ophobning af plak, som først og fremmest medfører huller i tænderne.
Læbepomade: Sprukne læber er ikke et kønt syn. Uanset om du bruger kokosolie som mundskyl eller læbepomade, vil den fjerne revner og flager fra trutmunden og gøre dit smil indtagende.
Så du kan lige så godt begynde at lave dig et lager!