10 grunde til at du ikke taber de overflødige kilo
Undgå disse almindelige fejltagelser vedrørende vægttab!
Du har besøgt træningscenteret i flere måneder, din kost har aldrig været sundere og du er så tæt på at nå din ønskevægt, at du næsten kan smage den. Så hvorfor tager det så lang tid at tabe de sidste få kilo? Før du kaster din vægt ud af vinduet og dykker ned i et glas Nutella, så læs lige om disse almindelig syndere, der får vægttabet til at gå i gå. Så kan du nemlig få rettet op på sagen.
Du springer måltider over

Hvis man nu lige dropper et par morgenmåltider her og der, så vil pundene sikkert ryge hurtigere af. Forkert! Det har faktisk den modsatte effekt, når man springer måltider over, for hvis du kun drikker kaffe om morgenen, er du mere tilbøjelig til at vælte dig i frokost og aftensmad. En proteinrig morgenmad sætter gang i dit stofskifte for hele dagen, så gør noget ved det med et sundt, mættende måltid.
Din træning er ikke effektiv

Konditionstræning er helt fint, men i sig selv er det ikke nok. Løb og spinning kan forbrænde kalorier, men det opbygger ikke muskler. Og jo mindre muskelmasse du har, jo lavere er dit stofskifte. Flere muskler betyder, at din krop vil forbrænde kalorier, selv når du ikke træner. (Og nej, du vil ikke komme til at ligne en bodybuilder efter et par benpres). Derfor er det vigtigt at mikse konditionstræningen med styrketræning, såsom squats, mavebøjninger og armbøjninger.
Du øger aldrig intensiteten

Selvom du regelmæssigt dyrker konditionstræning og styrketræning, bliver din krop vant til en bestemt rutine, og det er dér, at vægttabet går i stå. Prøv en anden aerobictime eller pep dine joggeture op med mellemliggende sprint.
Du drikker dine kalorier

Bare fordi du ikke tygger på noget, betyder det ikke, at du ikke er ved at ødelægge din velfortjente fremgang. Alkohol, sodavand og lækre kaffer er skyld i, at du indtager for mange kalorier. Så sig nej tak til den slags, for at du kan nå dit mål.
Du er dehydreret

Ved du hvilken drik, der ikke indeholder kalorier? Og som du sikkert ikke får drukket nok af? Vand. H2O er vigtig af en lang række grunde, herunder den, at hvis du drikker vand inden et måltid, bliver du hurtigere mæt og spiser derfor ikke så meget. Samtidigt er det godt at drikke vand, inden du gør noget som helst andet om morgenen, for det sætter nemlig gang i dit stofskifte.
Du spiser for meget af det gode

Bare fordi en fødevare er sund, er der ingen grund til at overdrive. Alt for ofte sker det, at vores tilsyneladende harmløse mellemmåltid bestående af f. eks avocado og rå nødder går hen og bliver til et helt måltid i sig selv, uden at vi så meget som blinker med øjnene. Eller at en laksesteak bliver til tre. Du skal altid have styr på portionerne, uanset hvad du spiser.
Du er afhængig af tilbehør

Salatdressinger, saucer og selv en god, gammeldags ketchup er skjulte kostsyndere. Hvad der ligner en helt uskyldig måde at peppe en salat op på, er som regel en total sukkerbombe. Derfor er det godt at læse varedeklarationen – eller simpelthen lave din egen version af supermarkedets bedste.
Du spiser udelukkende fedtfattige fødevarer
Fødevareindustriens fupmagere! Fedtfattige fødevarer er typisk fyldt med sukker, salt samt andre dårlige ting, der smagsmæssigt skal opveje manglen på fedt. Alternativt kan du spise den fedtholdige udgave, bare i mindre, mere moderate mængder.
Du får ikke nok søvn

Når du lider af søvnmangel, går kroppens niveau af ghrelin – ”sulthormonet” – helt amok, og får dig til at tro, at du er mere sulten, end du er. Udover de hormonelle problemer kan søvnmangel også gøre dig mere tilbøjelig til at spise forkert.
Du stresser for at tabe dig de sidste 5 kilo

Vi ved det godt. Du vil gerne nå dit mål. Men hvis du stresser for meget over det, giver det bagslag. Når du er stresset, producerer din krop hormonet kortisol, som øger din appetit. Så slap af og vær stolt af alle de gode valg, du allerede har taget for din sundheds skyld. Og så tag og drik et glas vand.