Botox (botulinum toksin)

Kvinde får lagt Botox i panden
Er der nogen af dine venner eller bekendte, der pludselig ser ud til at have færre panderynker? Ser de friske og unge ud, og vil du gerne lære deres hemmelighed at kende? Hvis du spørger dem direkte, og dit spørgsmål kun bliver mødt med et blink og et hemmelighedsfuldt smil, så har de måske fået Botox.

Botox-indsprøjtninger er en af de mest almindeligt forekommende kosmetiske procedurer nu om dage. Du er måske nysgerrig omkring behandlingen, men ved ikke meget om den.

Hvad er Botox?

Botox er et stof, der er udvundet af “bakteriel botulinumtoksin” (giftstoffer dannet af de bakterier, der forårsager pølseforgiftning). Det anvendes til at forebygge rynker og forsinke aldringstegn ved midlertidigt at lamme ansigtmusklerne. Der vil så ikke optræde rynker, fordi musklen ikke kan trække sig sammen.

Botox-indsprøjtninger

En lille dosis botulinumtoksin (måles i enheder) sprøjtes ind i ansigtet for at forebygge rynkedannelsen. Man ser normalt resultater efter 3-5 dage, men nogle gange kan det tage op til 2 uger, før at man ser resultater.

Hvor længe holder det?

Effekten af en Botox-behandling varer omkring tre til fire måneder (i gennemsnit), men kan vare op til seks måneder. For at opretholde dit nye look vil du have behov for regelmæssige, opfølgende behandlinger.

Hvor i ansigtet kan Botox indsprøjtes?

De mest almindelige områder er:

  1. Ved øjenkrogen (smilerynker)
  2. Folderne mellem øjenbrynene, der danner et ”1” eller et ”11” (kaldes glabella)
  3. Pandeområdet

I nogle tilfælde er rynker langs siderne af næsen (næsesmilerynker), halsrynker, læberynker og smilehuller i hagen blevet afhjulpet med Botox.

Hvordan er virkningen for hvert område?

Områderne

Rød: Rundt om øjnene
Gul: Øjenbrynene
Blå: Panden

Rundt om øjnene – Områderne rundt om øjnene er udsat for mange muskelbevægelser, og er derfor genstand for rynkedannelse. Botox vil hjælpe disse muskler til at slappe af, så der bliver mindre sammenknibning og rynkning af områderne.

Øjenbrynene – Øjenbrynene virker som et følelsesmæssigt barometer for ansigtsudtryk. Uanset om du ler, smiler eller rynker panden, bruger du musklerne rundt om øjenbrynene. Nogle gange kan en person se permanent vred ud eller ked ud af det på grund af disse uønskede rynker. Botox anvendes til midlertidigt at udviske rynkerne. Dit overordnede udseende kan ændre sig ret meget efter en Botox-behandling, og effekten kan vare 3-4 måneder.

Panden – Panderynker kan give en person et træt, hærget udseende. Med Botox kan du skabe et glattere look i dette område. Det vil ikke fuldstændigt fjerne rynkerne, men reducere dem.

Botox og fillers

fsfdg

Rød: Områder der behandles med Botox
Grøn: Områder der behandles med Filler

Botox-indsprøjtninger forveksles ofte med fillers (Juvederm, Restylane, Perlane etc.). Mange tror f.eks., at man sprøjter Botox ind i læberne. Det gør man altså IKKE! Her er det istedet en filler, der skal bruges.

Der findes mange forskellige slags fillers, der anvendes til at udfylde rynkerne i ansigtet. Botox mindsker ansigtsbevægelser, hvor fillers øger ansigtets volumen. Ulig Botox kan effekten af nogle fillers vare måneder eller endda år. Botox måles i enheder, hvorimod fillers måles i millimeter.

Forvirret? Bare rolig! Det er ikke meningen, at du som kunde skal være ekspert i alle de muligheder, der findes. Istedet er det en god ide at vælge en dygtig behandler, som du er tryg ved, og så lade ham eller hende komme med en vurdering af, om det er Botox eller en filler, der vil gøre lige præcis dit ansigt smukkere.

Hvem er en god Botox-kandidat?

  • Personer ved godt fysisk helbred
  • Ingen fortilfælde af neuromuskulære sygdomme (såsom dissemineret sklerose)
  • Ikke gravide eller ammende
  • Over 18 år gamle (og under 65 år)

Hvem bør IKKE få Botox-behandlinger?

  • Folk med tyk ansigtshud eller dybe ar
  • Hudlidelser (dér hvor indsprøjtningerne skal finde sted)
  • Hængende øjenlåg
  • Forudgående svækkelse (af de muskler, behandlingen er rettet mod)
  • Udtalt asymmetri af ansigtet

Botox-indsprøjtninger: Før, under og efter behandlingen

Oplys altid din behandler om din sygehistorie, og om evt. vitaminer, lægemidler og kosttilskud, som du tager. Hvis du får blodfortyndende medicin eller lignende, skal du måske holde op med at tage dem før behandlingen. Dette vil mindske risikoen for blå mærker og blødninger.

Før behandlingen

De fleste har ingen problemer med ubehaget ved indsprøjtningerne, men nogle ønsker at få huden bedøvet før behandlingen. Nogle af de valgmuligheder, du har, er en bedøvende indsprøjtning i huden, en receptpligtig creme, der påføres en omkring en time i forvejen eller en kold luftspray, der bedøver huden i nogle få sekunder.

Under behandlingen

Behandleren sprøjter Botox ind i din hud eller muskler ved hjælp af en tynd nål. Som regel er behandleren uddannet sygeplejerske eller kosmetolog. Klinikken skal ifølge loven også have tilknyttet en tilsynsførende læge. Antallet af indsprøjtninger vil afhænge af, hvilket område der bliver behandlet.

Efter behandlingen

Du kan fortsætte med din normale rutine eller aktiviteter umiddelbart efter behandlingen. Du skal blot passe på dit ansigt og undlade at massere eller gnide på de behandlede områder. Det vil kunne få Botox til at bevæge sig til andre områder.

Hvilke risici og bivirkninger er der?

Botox-indsprøjtninger er ret sikre, så længe de udføres af en kvalificeret behandler og under tilsyn af en læge. Der kan dog opstå nogle bivirkninger. De mest almindelige er blå mærker og hævelser i området, hvor indsprøjtningerne har fundet sted, eller hovedpine og influenzalignende symptomer.

Hvis indsprøjtningerne er blevet udført forkert, kan toksinet sprede sig til andre områder i ansigtet og forårsage problemer så som:

  • Skævt smil
  • Hængende øjenlåg
  • Tørre øjne eller tåreflåd
  • Skråtstillede eller skæve øjenbryn

Kontakt din læge med det samme, hvis du bemærker nogen af følgende symptomer (timer til uger) efter behandlingen:

  • Oplever muskelsvækkelse i hele kroppen
  • Synsforstyrrelser, tale- eller synkebesvær
  • Tab af blærekontrollen
  • Åndedrætsbesvær

Andre anvendelser af Botox?

Botox-indsprøjtninger anvendes oftest i ansigtet, men det er også blevet brugt til at behandle folk med overdreven svedproduktion i armhulerne og på håndfladerne. Botox blokerer for frigivelsen af acetylcholin (det stof, der stimulerer svedkirtlerne).

Prisen på Botox?

Priserne på Botox-behandlinger varierer. De afhænger af din geografiske placering og af hvilken del af ansigtet eller kroppen, som du vil have behandlet. Her på Mylooks kan du blandt andet se priser på Botox-behandling mod rynker hos samtlige klinikker i Danmark.

Klinikker (og privathospitaler) blander den Botox-opløsning, de får fra producenten med vand og det er op til dem, hvor meget de blander i. Nogle steder blander de mere vand i for at spare penge. Vær årvågen når du sammenligner priser og hav ikke tiltro til billige tilbud eller slagtilbud på Botox-indsprøjtninger, der ’er for gode til at være sande’.

Valg af klinik

Det er yderst vigtigt at undersøge din behandler, før du får udført behandlingen og sikre dig, at de har et godt omdømme. Botox-indsprøjtninger kan være farlige, hvis de ikke bliver udført korrekt.

Her på Mylooks kan du læse anmeldelser af de klinikker, der laver Botox-behandling og ud fra det træffe dit valg. Hvis du stadig er i tvivl og vil vide mere, så skriv til Mylooks i chatten, på mail eller giv os et kald. Vi rådgiver dig helt gratis.

Botox-indsprøjtninger kan være løsningen, hvis du ønsker et yngre og friskere udseende. Du skal blot være klar til at svare på spørgsmålet: ”Hvad er hemmeligheden bag dit unge udseende?”. Det er op til dig, hvordan du besvarer det.

Læs mere om de forskellige Botox-behandlinger

Kosmetisk lægebehandling

Lammelse af nerver (botulinium toksin)

Botox behandling mod rynker

Botox* bruges fortrinsvis i panden, men kan også mindske de dynamiske rynker ved øjnene, på overlæben samt mindske nedadhængende mundvige.

Botox har ingen effekt på hverken de fine rynker i huden eller på akne-ar. Hertil er det nødvendigt med …

Botox/Dysport/Azzalure mod armsved

Botox/Dysport/Azzalure kan blokere nerveimpulser til svedkirtlerne i armhulen, hvorved sved-produktionen nedsættes/ophører.

Botox/Dysport/Azzalure mod håndsved

Botox/Dysport/Azzalure kan blokere nerveimpulser til svedkirtlerne i håndfladen, hvorved sved-produktionen nedsættes/ophører.

Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.