Råd og vejledning om plastikkirurgi og kosmetisk behandling

Om læbeforstørrelse med eget fedt

Fyldige læber har længe været populære, blandt andet på grund af det ungdommelige udseende, de kan give. For personer, som ikke er født med store læber, er der flere muligheder for at lave om på dette.

En af metoderne er at indsprøjte en filler, lavet af patientens eget fedt. Ved at bruge patientens eget fedt undgår man, at kroppen opfatter det indsprøjtede stof som et fremmedlegeme.

Lægen tager det fedt, der skal bruges, et andet sted fra patientens krop.

Generelt om indsprøjtning af eget fedt/blod (autolog filler)

Hvis man ønsker at fremhæve visse dele af kroppen, oftest ansigtstræk, kan man injicere, altså indsprøjte, en såkaldt filler. – Et stof, der har til formål at fylde pladsen ud. Der findes både kunstige, industrielt fremstillede fillers og autologe fillers.

Når en filler er autolog, betyder det, at den kommer fra kroppen selv. Man kan anvende patientens eget fedt eller den såkaldte PlasmaGel, som laves af patientens eget blod.

Anvendes fedt, suges det typisk fra mave eller hofter med en mindre kanyle. Derefter oprenses det, og i nogle tilfælde centrifugerer man det også for at få det til at blive mere flydende.

Når blodet anvendes, tages en blodprøve – typisk fra albuebøjningen. Blodets plasma, altså den del, der ikke er flydende, udskilles og blandes med nogle stoffer, hvorefter man får den såkaldte PlasmaGel.

Fordelen ved at bruge materiale fra patientens egen krop er, at der ikke er risiko for bindevævsknuder eller allergiske reaktioner, som ved de kunstige fillers.

Egnethed

Sunde og raske mænd og kvinder over 18, som har en realistisk forventning til resultatet.

Personer, der lider af dårlig sårheling, eller som har tendens til uregelmæssig ardannelse, er ikke egnede til behandlingen.

Proceduren

Ved en læbeforstørrelse med eget fedt vil lægen hente fedt fra et andet sted på patientens krop – typisk fra mave eller hofter, hvorefter fedtet sprøjtes ind i læberne.

Dette fedt vil delvist blive absorberet gennem de næste par måneder, så for mange er det ofte nødvendigt med flere behandlinger, før det ønskede resultat kan opnås.

Bedøvelse

Ingen bedøvelse eller lokal bedøvelse. Behandlingen foretages ambulant.

Bi-virkninger

Efter behandling vil det behandlede område være en smule hævet. En let rødme og ømhed samt blodudtrædninger (blå mærker) kan forekomme.

Heling og bedring

Arbejde kan genoptages straks efter behandling. Det er tilladt at anvende make-up nogle timer efter behandlingen.

Behandlingens varighed

De autologe fillers kan betegnes som semi-permanente, idet virkningen fortager sig, men efter et vist antal behandlinger, kan resultatet være permanent. Der er dog uenighed om, hvor mange behandlinger, man skal have, og hvor ofte resultatet bliver permanent.

ASAPS – som er det førende amerikanske selskab for æstetisk plastikkirurgi – siger, at PlasmaGel har effekt i op til 3 måneder, hvorefter man skal have foretaget endnu en behandling. Et andet amerikansk selskab siger, at PlasmaGel kan have effekt i op til 5 måneder, og at det i 7-10% af tilfældende giver et permanent resultat. Mange danske klinikker er derimod af den opfattelse, at man efter 3-5 behandlinger opnår et permanent resultat.

Lovkrav til behandler og klinik

  • Indgrebet må kun udføres af læger med ret til selvstændigt virke.
  • Som medhjælp må bruges læger og sygeplejersker.

En medhjælp må gerne selvstændigt udføre behandlingen, uden en læge er til stede. Den ansvarlige læge skal blot have sin daglige gang på klinikken.

Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.