Generes du af deller på f.eks. mave, kærlighedshåndtag, ryg, lænd eller lår? Så er fedtfrysning måske løsningen.

Hvad er fedtfrysning?

Fedtfrysning, også kaldet Coolsculpting, er en behandling, hvor man ved hjælp af applikatorer (mundstykker) der med et vakuum suges fast til huden udefra, nedkøler fedtet i et bestemt område af kroppen. Fedtcellerne kan ikke tåle nedkølingen og dør, hvorefter de bliver optaget i kroppen og udskilt naturligt.

Da det er selve fedtcellerne, man dræber, kommer fedtet ikke igen, og resultatet kan derfor sammenlignes med det fra en fedtsugning. Man kan dog generelt kun fjerne en mindre mængde fedt med fedtfrysning end med fedtsugning, så skal ofte mere end én fedtfrysnings-behandling til, før der er opnået et resultat, der kan sammenlignes med en kirurgisk fedtsugning.

Ligesom fedtsugning egner fedtfrysning sig ikke som fedmebehandling, altså hvis man er overvægtig. Det er til gengæld en god metode til at komme af med genstridige fedtdepoter, som man ikke kan komme af med på trods af en sund og aktiv livsstil.

Hvem er egnet til fedtfrysning?

Fedtfrysning henvender sig til både mænd og kvinder, som ønsker at opnå et varigt resultat, men som ikke ønsker et kirurgisk indgreb. For at kunne blive behandlet, er det nødvendigt at:

  • Det fedt man ønsker at få fjernet, er lokalt placeret
  • Ens vægt er stabil

Fedtfrysning henvender sig ikke til dig der:

  • Er under 18 år
  • Lider af kulde, – eller varme allergi
  • Lider af kryoglobulinæmi (proteiner i blodet)
  • Lider af kold nældefeber
  • Har en blødersygdom
  • Har kredsløbsproblemer (i dette tilfælde skal du have din læges accept)
  • Modtager blodfortyndende medicin
  • Har kræft eller en anden kritisk sygdom
  • Som kvinde er gravid eller ammer
  • Har en pacemaker
  • Er insulinkrævende diabetiker
  • Er svært overvægtig
  • Er nyopereret i området
  • Har nye og røde strækmærker
  • Er svært overvægtig
  • Har dårligt blodomløb eller nedsat lever og nyre funktion

Desuden kan områder med betændelse, sår, eksem, dermatitis eller brok, ikke behandles.

Proceduren

Ved hjælp af vakuum suges hud og fedt ind i mundstykket, hvorefter området udsættes for termisk chok gennem varme-kulde-varme påvirkning. Som reelt fedtfryses et område to gange. Behandlingen er smertefri, men man kan føle let ubehag, når huden og fedtet suges ind i mundstykket. Desuden kan kulden føles lettere ubehagelig, for nogle. Normalt fortager en hver form for ubehag sig omkring 10 minutter inde i behandlingen.

Behandlingens tiden afhænger af, hvor mange gange applikatoren skal sættes på, for at dække det ønskede område. En påsætning varer cirka 1 time, så hvis man skal have behandlet maven med f.eks. tre påsætninger, kan en behandling vare op til 3 timer.

Hvilke områder kan behandles?

De fleste områder af kroppen, kan behandles. De mest typiske områder er:

  • Øvre og nedre mave
  • Kærlighedshåndtag
  • Lænd
  • Lår
  • Knæ
  • Mandebryster
  • Øvre ryg/bh-delle

Bedøvelse

Fedtfrysning udføres uden nogen form for bedøvelse.

Hvilke bi-virkninger er der ved fedtfrysning?

Selvom der er meget få bivirkninger ved fedtfrysning, kan man opleve en eller flere af følgende:

  • Ømhed
  • Blå mærker
  • Inflammation
  • Lejlighedsvis hud følsomhed

Risiko for komplikationer

Proceduren ved fedtfrysning er godkendt af de amerikanske myndigheder, FDA, og foregår uden kirurgi. Desuden tager det omkringliggende væv ikke skade og man undgår narkose, sygemelding og medicin.

Der er derfor ingen risiko forbundet med fedtfrysning.

Heling og bedring

Efter behandlingen kan det behandlede område føles ømt og være rødt eller hævet, i et par dage efter. I langt de fleste tilfælde, kan du vende tilbage til dine normale aktiviteter; gå på arbejde, dyrke motion mv. umiddelbart lige efter en fedtfrysning.

Med fedtfrysning kan man tabe op til 20-25 % fedt, i det behandlede område. Dog er fedttabet ikke øjeblikkeligt, men sker meget gradvist. Resultatet af behandlingen viser sig derfor typisk først 2-3 måneder efter behandlingen, men det er selvfølgelig individuelt.

Behandlingens varighed

Varigheden af behandlingen forudsætter, at du spiser sundt og dyrker motion. Fedtet som fjernes ved fedtfrysning kommer ikke tilbage, men der er stadig risiko for, at tilbageværende fedtceller udvider sig. I dette tilfælde vil resultaterne opnået ved fedtfrysning blive mindre synlige.

Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.
  • Gratis og uforpligtende
    Inden for en uge bliver du kontaktet op af din personlige Mylooks-rådgiver, der ud fra dine særlige ønsker og behov vil finde det bedste tilbud til dig blandt de dygtigste behandlere.
  • Tryghed og kvalitet
    Mylooks henviser kun til klinikker, der har fået 5 ud af 5 stjerner af deres kunder. Mylooks har Danmarks største database af uafhængige klinikbedømmelser, indsamlet gennem mere end 10 år.
  • Spar penge
    Mylooks har over 30.000 brugere, og kan dermed få de bedste priser til dig hos klinikkerne. På den måde sparer du op til 30 % på plastikkirurgi og helt op til 70 % på andre behandlinger.
Oplysningerne på denne side er vejledende og må ikke bruges som erstatning for konsultation, anvisning eller vejledning af en sundhedsperson. Oplysningerne på Mylooks.dk må aldrig stilles til grundlag for diagnoser eller behandlinger. Indholdet på denne side er beskyttet af lov om ophavsret og tilhører Mylooks.dk. Indholdet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Mylooks.dk. Oplysningerne på denne side må kun anvendes til privat brug.