Råd og vejledning om plastikkirurgi og kosmetisk behandling

Ved indsættelse af brystimplantater kan man opnå større og flottere bryster. Implantaterne kan indeholde saltvand eller silikone, som har hver deres fordele og ulemper. Begge typer er tilgængelige i runde og dråbeformede udgaver.

Generelt om brystforstørrelse med implantater

Ved en brystforstørrelse indsættes brystimplantater kirurgisk. Derved opnår man større og ofte pænere bryster.

Indsættelse af brystimplantater anvendes, hvis brysterne synes for små og ikke hænger væsentligt (ellers er det også nødvendigt med et brystløft).

Implantaterne kan enten have en glat eller nopret skal. Derudover findes de i runde og dråbeformede udgaver. Der skal gøres opmærksom på, at implantaterne skal udskiftes igen efter ca. 10-15 år. Man skal endvidere, efter et brystforstørrende indgreb, aflægge kontinuerlige lægebesøg.

Silikoneimplantater er de mest anvendte i Danmark, hvilket skyldes, at de føles mere naturlige end saltvandsimplantater.

Saltvandsimplantater føles ikke så naturlige som silikoneimplantater. Til gengæld er de nemmere at skifte, og de skygger ikke så meget, når man skal have foretaget mammografi. De føles også mere naturligt varme.

Implantatet kan variere i både form og størrelse, hvilket muliggør en individuel tilpasning alt efter patientens behov.

Hvem er egnet til en brystforstørrelse?

Sunde og raske kvinder over 18 år, der ønsker større og/eller flottere bryster. Hvis du dog er under 20 år, er dine bryster ikke nødvendigvis færdigudviklede, og derfor kan det påvirke deres udvikling, at du får lagt brystimplantater ind.

Personer, der har fået konstateret kræft eller forstadier hertil, har en aktiv infektion i kroppen, er gravid eller ammende, eller lider af autoimmune sygdomme som lupus eller scleroderma er ifølge Sundhedsstyrelsen uegnede til indgrebet.

Sådan foregår brystforstørrelse med brystimplantater

Placering af operationssnittet

Muligheder for placering af snittet

Metoden ved indsættelse og placering af implantaterne afhænger blandt andet af din anatomi og kirurgens anbefalinger. Ved operationen kan implantaterne enten lægges oven på musklen eller under.

For så vidt angår operationssnittet, kan dette principielt lægges i folden under brystet, langs vorten eller i armhulen. Implantatet kan endvidere indlægges gennem et lille zig-zag ar inde i brystvorten.

Ifølge Sundhedsstyrelsen giver et korrekt placeret implantat det bedste kosmetiske resultat, og arrets placering er derfor at sekundær betydning.

Operationen tager 1-3 timer.

Hvordan bliver man bedøvet?

Operationen foregår ambulant eller under kortvarig indlæggelse og oftest i fuld bedøvelse.

Hvilke bi-virkninger er der ved en brystforstørrelse?

Midlertidig ømhed, hævelse, blodudtrædninger (blå mærker) samt forandring i brystvortens følsomhed. Der pådrages et permanent ar.

Risici ved en brystforstørrelse

Der er risiko for at implantatet placeres upræcist, eller at der går infektion omkring det, hvorfor en ny operation vil være nødvendig.

Der også risiko for, at arvævet rundt om det kunstige implantat vil blive meget stramt og hårdt. Dette skyldes organismens reaktion på implantatets unaturlige form og kaldes kapselkontraktur eller kapselstramning.

Ved enhver operation er der risiko for komplikationer i forbindelse med bedøvelsen, blødninger, infektion, dårlig sårheling og blodansamlinger.

Ingen kirurgi er risikofri, men det er samtidig vigtigt at påpege, at meget alvorlige komplikationer er meget sjældne.



Der er risiko for beskadigelse af nerveforsyningen til brystvorteområdet, hvilket kan medføre en ændret følsomhed af området.

Risiko for vævsreaktion omkring implantatet og vævsdød. Der kan gå hul på implantatet, hvilket dog sker meget sjældent, og kan betyde at man skal omopereres.

Implantatet kan med tiden rykke sig, og derved give et mindre kosmetisk flot resultat.

Ved silikoneimplantater må der anvendes specielle teknikker ved mammografi.

Der er en meget lille risiko for at udvikle ”brystimplantat-relateret lymfekræft”. Man regner med, at der på verdensplan årligt er ca. 1-2 tilfælde pr. 100.000 kvinder med brystimplantater. Det er altså en sjælden kræftform.

Se også denne vejledning fra Sundhedsstyrelsen:
Risici ved at få indsat brystimplantat – til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation (pdf)

Heling og bedring efter brystforstørrelse

Arbejde kan genoptages efter nogle dage. Som hovedregel kan man sige, at patienten bør afholde sig fra tunge løft, anstrengende motion og sport samt sex i ca. 3 uger. Fysisk kontakt med brysterne: efter 3-4 uger. Arret vil langsomt blive mindre tydeligt med tiden, men vær opmærksom på, at det aldrig helt vil forsvinde.

Hvor lang tid holder resultatet af en brystforstørrelse?

Implantaterne holder i 10-15 år, hvorefter de skal skiftes.

Hvad koster en brystforstørrelse med brystimplantater?

I Danmark ligger prisen i niveauet 25.000 – 40.000 kr alt efter implantattype, samt garanti (kapselforsikring), omfanget af bedøvelse, og hvorvidt der er indlæggelse.

Prisen i Danmark er relativt lav i disse år, mens den faglige standard og serviceniveauet er højt. Det skyldes i høj grad, at privathospitalerne konkurrerer om de private patienter. Det kan derfor normalt ikke betale sig at rejse til udlandet for at få en brystforstørrelse, da besparelsen er begrænset, og man mister muligheden for patientforsikring og retten til at gå til patientklagenævnet, hvis noget skulle gå galt.

Hvem må lægge brystimplantater ind?

  • Indgrebet må kun udføres af læger med ret til selvstændigt virke.
  • Der må ikke anvendes medhjælp.

Illustrationerne i denne artikel er venligst udlånt af Sundhedsstyrelsen.

Match finder det bedste tilbud til dig!
Udfyld skemaet og bliv ringet op af en Mylooks-rådgiver inden for 1-2 hverdage. - Det er gratis og uforpligtende. Vi skaber overblikket for dig, så du kan vælge den helt rigtige klinik.